Bedes der stadig morgenbøn i folkeskolerne?

I Debat af Alexander Hall Kristensen

Som en ung knøs fra den jyske hede har jeg været offer for diverse arkaiske religiøse traditioner til højre og venstre. Men netop én tradition gik over stregen: Morgenbønnen. Hammerum Skole, min daværende folkeskole, skød dagen i gang med morgensang og dertilhørende fadervor. Det er de stoppet med i dag i al hemmelighed. Faktisk er det ikke oplyst nogen steder, at de har stoppet denne praksis. Men hvad med de resterende skoler i bibelbæltet – fortsætter de som altid eller har de også stoppet i al hemmelighed? Det er denne usikkerhed, denne uvidenhed vedrørende folkeskolernes opbygning, der bekymrer mig: Hvorfor ved skattebetalerne ikke, hvorvidt morgenbøn stadig er en del af den daglige rytme?

Tidligere undersøgelser og artikler

Det er uærligt blot at gemme sig i skyggerne og bevidst tilbageholde information om den individuelle skoles virke.

En undersøgelse af Kristeligt Dagblad fra 2009 viste, at præcist 15 folkeskoler bedte fadervor landet over. Alle skolerne ligger i Jylland. Undersøgelsen affødte en sund debat, men folkeskolernes reaktion var mildest talt forstyrrende:

”Hvis vi får for meget fokus på, at vi beder fadervor på vores skole, er jeg bange for, at vi mister opbakningen til det”, ”Vi ønsker ikke at få pressen på besøg, da vi gerne vil følge diskussionen om fadervor udefra”, ”Hvis vi skal til at argumentere for at bede fadervor i folkeskolen, er jeg bange for, at det bliver fjernet” – og så videre og så videre.

Sådan lyder nogle af skolernes udmeldinger vedrørende deres morgenbøn fra BT-artiklen ”Fadervor i Fare” fra 2009. Denne reaktion og dertilhørende diskurs vedrørende morgenbønnen er aldeles udemokratisk og forargende. Tør man tænke deres logik overført på andre områder af den offentlige sektor? Nej, for det er simpelthen ikke et demokratisk ræsonnement. Flere af udtalelserne i artiklerne er endda anonyme.

Hvis man er bange for stille sig i det offentlige skue – når man er en offentlig institution – er der noget gruelig galt med måden, hvorpå man driver institutionen. Offentlige institutioner burde netop bygge på dialog mellem ledelsen, lokalområdet og den bredere befolkning – en dialog, der med fordel kan ske gennem den frie presse. Det er uærligt blot at gemme sig i skyggerne og bevidst tilbageholde information om den individuelle skoles virke. Ligesom jeg synes, at det er uærligt, at Hammerum skole er stoppet med fadervor i al hemmelighed. Selvom det naturligvis er positivt at praksissen er ophørt.

Det er snart 10 år siden nu. Tingene, håber jeg, har ændret sig. Men ingen udmeldinger er blevet gjort. I dag står vi tilbage med manglende informationer om de resterende 14 folkeskolers nuværende praksis – er de stoppet i al hemmelighed, ligesom Hammerum skole, eller fortsætter de endnu?

Folkeskolen er et fristed

Folkeskolelovens paragraf 1, stk. 3 skriver det sort på hvidt: ”Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Hvor er åndsfriheden i en kristen-funderet morgenrutine? Folkeskolen bør være et fristed for religion – det bør være et sted, hvor intet er helligt, og alt kan diskuteres. Men med et kristent fundament kommer vi aldrig frem til det mål.

Hvis morgenbønnen fortsætter, styrker folkeskolen blot den kristne sociale indoktrinering, der uden tvivl finder sted i jyske småbyer. Med et fag som kristendomskundskab samt en kristen morgenbønsrutine, opnår folkeskolen ikke den saglighed, den burde have. Det bliver ikke et fristed. Den ægger ikke børn til at tænke udenfor de gængse rammer. I stedet støtter den indoktrineringen og forankrer helligheden af kristendommen som idé endnu stærkere i det indoktrinerede barn.

Folkeskolelovens paragraf 1, stk. 3 skriver det sort på hvidt: ”Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Hvor er åndsfriheden i en kristen-funderet morgenrutine?

At det samme parti, der kraftigt går ind for afskaffelsen af bederum på offentlige intuitioner, selvfølgelig støtter op om folkeskolens ret til morgenbøn er vel ingen overraskelse. Religion på uddannelsessteder bliver anset som et problem, da det kunne medvirke social kontrol – men hvorfor bliver morgenbøn så ikke taget seriøst? Hvorfor er der ingen debat om fadervor?

Gennemsigtighed er et grundvilkår i demokratiet

Jeg forlanger – demokratiet forlanger – at de skoler, der stadig gemmer sig i anonymitetens skygge, lader sig vise i debattens lys med argumenter for deres fortsættelse af denne arkaiske tradition. Hele problematikken ligger ikke så meget i, at befolkningen ikke er opdateret, så meget som, at disse institutioner bevidst afholder sig fra at gøre deres praksis bekendt. De frygter de konsekvenser, fordi de selv tror på at de ville komme.

Vi lever i et velfærdssamfund, og et sådant samfund påkræver gennemsigtighed og åbenhed. Er jeres anonymitet et vidne om, at I selv ved, hvor skrøbeligt jeres fundament er? Er I bange for, at jeres praksis ikke ville kunne overleve en sund debat?

Det er ærgerligt, at disse traditioner ikke er til debat – som alt burde være – samt at de derigennem undergraver vores fælles sociale kontrakt. Et demokratisk samfund kræver åbenhed og debat, men religion foretrækker åbenbart i dette tilfælde kvælning af debatten gennem stilhed til døden. Har sådanne praksisser en plads i et moderne, demokratisk samfund? På skattebetalernes regning? På bekostning af børnenes frie tankevirksomhed? Jeg tvivler.

Desværre fik de deres vilje. Debatten døde ned, og i dag står vi tilbage med manglende indsigt i de 14 skolers nuværende dagsplan (Man kunne tælle Hammerum Skole med, selvom de er stoppet med morgenbønnen, da de på intet tidspunkt er kommet med en officiel udmelding). Nu er det snart 10 år siden debatten blev rejst, og nu er det vist på tide at oprejse den igen. Folkeskolen skal være et sekulært fristed med grundlag i tankefrihed og objektiv læring. Den skal nære en kritisk og rationalistisk verdensanskuelse – ikke en blind tro på, hvad man bliver fortalt. Den skal være åben og fair. Og den skal følge loven.

  • Jesper Johannesen

    Qa