Blå Mandag: Forventer du en betalt fridag efter dit kirkebryllup?

I Debat, Nyheder af Bjørn Sunesen

Det religiøse Danmark er på den anden ende, efter at det tirsdag den 25. april blev offentlig kendt, at Espergærde Skole har besluttet, at Blå Mandag ikke længere skal være en lovlig fraværsdag.

Ateistisk Selskab støtter op om Espergærde Skoles beslutning, og håber at andre skoler vil træffe lignende beslutninger. Vi ser ingen grund til at de unge mennesker skal gå glip af mere undervisning som belønning for at have ladet sig konfirmere – et ritual som mange i øvrigt ikke ligefrem gennemgår for religionens eller fordybelsens skyld.

Mandagen efter konfirmationsfesten med familien har i mange år været brugt af de unge til at tage ud og fejre deres bekræftelse af dåben, men ved at ophæve denne pjækkedag (som Blå Mandags oprindelige tyske betydning var) ”..skaber (man) en smålighed uden lige, som gradvis udrydder alt, hvad der findes af fest, sjov, historie og kultur i folkeskolen”, skriver sognepræst Kaj Bollmann fra Jyllinge i dag i Kristeligt Dagblad.

Sagen er, at denne dag ikke har nogen relevans for skolen, som mister eleverne en hel undervisningsdag, ud over de 48-56 lektioner, der allerede er gået til konfirmationsforberedelsen. Skolen får ikke point for at have været hverken festlig eller kulturel på Blå Mandag, men modtager tværtimod en flok uoplagte elever om tirsdagen.

Når der samtidig kun var 68% af de unge der blev konfirmeret i 2016 kan det ikke længere forsvares at holde en generel post-konfirmationsfridag.

Ateistisk Selskab støtter op om Espergærde Skoles beslutning, og håber at andre skoler vil træffe lignende beslutninger. Vi ser ingen grund til at de unge mennesker skal gå glip af mere undervisning som belønning for at have ladet sig konfirmere – et ritual som mange i øvrigt ikke ligefrem gennemgår for religionens eller fordybelsens skyld.

Vi ser derimod dette som et tegn på at den danske folkeskole er ved rive sig ud af kirkens kløer, og venter nu på at konfirmationsforberedelsen også bliver flyttet udenfor skoletiden.

I sidste ende bør vi også spørge os selv, om der ikke er mere tidsvarende, givende og underholdende måder at fejre transitionen fra barn til voksen end at deltage i folkekirkens ritualer med trosbekendelser, hvide kjoler og overdimensionerede jakkesæt – og efterfølgende hverdagsfest. Hvad kan vi egentlig give vores unge af indsigt om at være voksen? Hvad kan vi give dem af overgangsritual? Er den nuværende måde at fejre overgangen særlig fornuftig eller særlig sjov?