Bløder folkekirken? - Ateistisk Selskab

Bløder folkekirken? Lad os da finde ud af det!

I Debat, Nyheder af Anders Stjernholm3 Kommentarer

Sidste år valgte et rekordantal af danskere aktivt at forlade folkekirken. Næsten 25.000. Samtidig bliver væsentligt færre mennesker døbt ind i kirken. Foreningen hverver jo hovedparten af sine medlemmer i en alder, hvor de ikke kan sige fra – ja, de kan faktisk slet ikke sige noget. Derfor handler mange artikler og debatindlæg i disse dage om, hvorvidt folkekirken egentlig har det skidt eller ej. Information gik så langt som at sige, at folkekirken styrtbløder. Spørgsmålet er: Vil danskerne kirken?

folkekirkenHos Ateistisk Selskab synes vi, at det spørgsmål er hammerspændende. Som systemet er indrettet i dag er det overordentlig svært at få et svar på spørgsmålet, for når kirkeskatten bliver indkrævet automatisk over skattebilletten, er det langt fra alle, de tager aktivt stilling til deres medlemsskab.

Kirkeministeren har i Berlingske Tidende udtalt, at 3/4 af danskerne er folkekirkemedlemmer “helt frivilligt”. Men disse 75 procent af befolkning tæller altså børn, der ikke engang aner, at de er medlem – samt en god portion mennesker, som tilsyneladende ikke ønsker at være det. Den sidste påstand kommer jeg med på baggrund af en undersøgelse fra Center for Kirkeforskning i 2013, hvori et repræsentativt udvalg af folkekirkens medlemmer blev spurgt: “Forstil dig at alle medlemskaber af folkekirken blev annulleret, ville du så aktivt melde dig ind igen?”

Med de tal in mente, virker det ikke som om, at samtlige af kirkens medlemmer er “helt frivillige”. Men jeg kan tage fejl! Og jeg foreslår, at vi finder ud af, om jeg tager fejl.

  • 29 procent svarede “nej”
  • 23 procent svarede “ved ikke”
  • 48 procent svarede “ja”

Med de tal in mente, virker det ikke som om, at samtlige af kirkens medlemmer er “helt frivillige”. Men jeg kan tage fejl! Og jeg foreslår, at vi finder ud af, om jeg tager fejl. Jeg har to idéer:

1) Vi fjerner kirkeskatten.

Kirkeskatten er ikke en grundlovssikret skat, som nogle måske tror. Den blev indført af Folketinget i 1920 – og kan altså fjernes af Folketinget igen ved et simpelt flertal.

Hvis vi fjernede kirkeskatten, ville det betyde, at kirken selv skulle inddrive sine medlemskontingenter. Altså sende en regning ud i starten af året: “Tak for dit medlemsskab af folkekirken. Det bliver 0,93 procent af din indtjening, tak.” Der er vel ingen sikrere metode til at afgøre, om et medlem er helt frivilligt, end hvis medlemmet helt frivilligt betaler sin regning?

2) Folkekirken laver sin egen version af udmeldelse.dk.

Denne ide er mindre ideel, men er bedre end ingenting. Den norske kirke lavede sådan en løsning sidste år.

Baggrunden for idéen er flersidig: I Ateistisk Selskab oplever vi stadig, at nogle udmeldelser fra udmeldelse.dk ikke bliver ekspederet i sognekontorerne. I enkelte tilfælde er der simpelthen præster, der nægter at gøre deres arbejde, andre steder kender medarbejderne bare ikke reglerne godt nok. Desuden har kirken brokket sig over, at mennesker, der ikke er medlemmer, indsender udmeldelser – det lyder også irriterende.

Begge dele kunne løses ved at lave en webløsning fra folkekirkens side – eller via borger.dk. En løsning, hvor man logger ind (for eksempel med nemID), ser hvad ens medlemstatus er og ændrer den, hvis man ønsker det. Smart ikke?

Begge løsninger ville give os et meget klarere billede af, om folkekirken vitterligt bløder, som Information har påstået, eller om 75 procent af landets borgere er “helt frivillige” medlemmer, som kirkeministeren påstår. Mit bud er, at der stadig er 1.000.000 danskere, der er ufrivilligt medlem af folkekirken. Kunne det ikke være spændende at finde ud, hvem der har ret?

 

  • Thomas

    I bløder da næsten mere… Der bor 5.614.000 mennesker i Danmark og omkring 25.000 melde sig ud af folkekirken, det svare til 0,44% af DK’s befolkning. Ikke så vildt igen, er det vel?

    • Ateistisk Selskab

      Der døbes ca. 42.000 tusinde hver år, og ca. 25.000 melder sig ud. Da der også dør ca. 44.000 folkekirkemedlemmer om året, betyder det at medlemsandelen er faldet fra 86,6 til 75,9 % over de sidste 10 år. Det er over 1 procentpoint om året.
      Og det på trods af, at folkekirken ikke tilbyder en nem måde at melde sig ud på, og ikke har problemer med at opkræve kontingent.

      • Thomas

        det er kun den halve historie. Den anden halvdel er at indvandrere med en anden tro udgør i dagens danmark 7,2% af den danske befolkning, og det er fortsat et stigende nummer. Ergo er det ikke kun udmeldelser der får procenterne til at falde. Det er dog rigtigt at der er rekordhøje udmeldelser, men de falder dog allerede nu.