• Tro eller ikke tro - successen fortsætter

    Der findes mange undervisningsmaterialer til faget kristendomskundskab/religion, og de kommer som regel vidt omkring i beskrivelsen af andre religioner end den evangelisk-lutherske.

    Til gengæld forbigås ikke-religiøse/ateistiske livsanskuelser næsten altid, til trods for at ateisme er en livsanskuelse, der får stadig flere tilhængere i Danmark.

    Derfor har Ateistisk Selskab fulgt op på de sidste års meget brugte informationsmateriale, og udgiver et nyt oplag af hæftet om religiøs frihed, der kan bruges sammen med alle eksisterende undervisningsmaterialer. Med dette hæfte ønsker vi at tilbyde en ny dimension til begrebet trosfrihed i Danmark - nemlig friheden til ikke at tro.

    Det gratis hæfte ’Tro eller ikke tro’ kan bestilles som klassesæt på info@ateist.dk - emne: Skoletjeneste.
    Hæftet kan også downloades som .pdf på hjemmesiden.

    I kan også anmode om en times foredrag på jeres skole - uden beregning.
  • Like vores Facebook side

  • Følg os her