• Sikke et år

    Kære medlem

    Så rinder det ud for 2016, som har været hårdt for mange. Mange steder på planeten har nationalistiske og konservative kræfter taget magten, og selvom denne formand skal passe på med at blive politisk, så går jeg vist ikke for langt, når jeg siger, at det plejer at være dårligt nyt for fritænkning og ateisme. Nationalisme og traditionalisme er ofte tætte allierede med religiøse kræfter, og verden over oplever ateister et stort pres fra omgivelserne.

    Her i Danmark har vi også oplevet pres. Men det skyldes mest vores øgede synlighed. Udmeldelse.dk har gjort Ateistisk Selskab landskendt og succesen betyder naturligvis også en mere hård tone fra vores kritikere. I lyset af udviklingen og stemningen, skal vi gøre vores bedste for at fortsætte den lødige, saglige og venlige tone. Både når det handler om omskæring, folkekirke og Martin Luther, som i 2017 skal fejres og bruges til at gøre børnene klar over kristendommens fortræffeligheder.

    I forbindelse med julefejringen havde vi år den samme debat som sidste år - og året før: Hvorfor fejrer ateister jul? Vi kan forvente den igen næste år. Så længe børn i folkeskolerne bliver slæbt i kirke, så præster kan fortælle den temmelig ensidige udgave af julens historie, vil vi være nødt til at fortælle den mangesidige udgave. Således vil jeg her gengive Ateistisk Selskab julehilsen fra vores facebook-side:

    Som alle andre var jeg på indkøb til det sidste…

    “Glædelig jul"
    “Jeg er muslim."
    “Og jeg er ateist. Glædelig jul."

    Det er muligvis en bagatel i dine veluddannede kulturkristne konsulent-ører, men vi står i år med en verden, der risikerer at splittes. Vi er mere forbundet teknologisk end nogensinde før, og det har tilsyneladende givet os flere indsigter i vores forskelligheder, end vi kan holde til.

    Foran os ligger en kæmpe udfordring med at navigere i en verden med en række konflikter. De er ikke som sådan nye i deres natur. Religion, resurser, kultur, politik… Det er de samme ting, vi skændes om. Men vi er flere om det nu. Og der er flere meninger end nogensinde før. I 2016 har nogle i mine øjne nederen typer udnyttet de mange meninger og opildnet til had. I USA, i Mellemøsten, i Rusland, i Ungarn, i Nordkorea - over hele planeten, har disse mennesker udnyttet muligheden for at udspy påstande hurtigere, end de kan tjekkes for deres rigtighed. Og de mennesker sidder på magten nu.
    De har udnyttet, at det er nemt at pege på vores forskelligheder. Så vi, der godt kan se lighederne, skal til at tale højere!

    En af de ting, alle folkeslag har til fælles er sæsonfejringer. På vores breddegrader handler det gerne om årstider. For vores forfædre var naturen en lunefuld fjende. Vinteren i Europa har været hård for mennesker uden synderlig pels og skrøbelige kroppe. Men vi overvandt den med snilde. Ved at lave nok mad i løbet af sommeren kunne vi holde os inden døre og spise af lageret. For vi havde luret, at der kom sommer, sol og varme igen, så vi kunne lave mere næste år. På den måde var året et hjul, der drejede. Til vintersolhvervsfesterne i Nordeuropa tændte man en masse lys for at minde om, at lysere tider ville komme. Netop i denne tid efter den 21. december, hvor de stjerner, som var forvundet fra nattehimlen igen kom til syne.

    I det 4. århundrede besluttede nogle marketingsfolk fra den kristne afdeling, at deres messias var født netop som denne fejring foregik. Dermed kunne man jo lige løfte sit glas for Jesus og synge ham et kvad også, når stemmerne alligevel var varmet op. Man åbner jo gerne døren og sindet for gæsternes vaner. Her i Danmark - over 1500 år senere - er der så mennesker, der mener, at netop denne messias’ fødselsdag er hovedårsag - ja for nogle DEN ENESTE årsag - den denne sæsonfejring. Den misforståelse bør vi rette. For vi har fået gæster - rigtig mange. Og der er ingen grund til, at de skal føle sig uden for i en tid, der i forvejen er kold nok - i mere end en forstand.

    Julen er en multikulturel sæsonfejring. Hvor vi minder hinanden om, at lyset kommer tilbage, for sådan er vores planets beskaffen heldigvis. Vi mindes også gerne det forgangne år og lover hinanden, at vi må gøre det bedre næste år. Det gjorde vi faktisk også i slutningen af 2015, det lykkedes bare ikke. Nogle bruger festen til at mindes deres guddomme, andre bruger den til at blive stive og nogle holder bare fri og nyder det. De er den smarteste måde at håndtere en global fest: gør hvad du synes er fedt. Så du også får en glædelig jul.

    Kærlig hilsen
    Anders
  • Like vores Facebook side

  • Følg os her