• Er folkekirken en hellig ko?

    Af: Louise, Emma, Signe, Rikke, Signe og Karina. 9.a Lillerød skole.

    Det kommer sikkert bag på mange, men det gør det ikke mindre sandt. Vi ved alle efterhånden, at man som medlem af folkekirken betaler en kirkeskat. Så langt så godt. Det, der kom bag på os, er, at alle danskere betaler en "lille" del til folkekirken igennem skatten, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Den lille del bliver til en stor del, nærmere betegnet omkring 780 millioner kroner, som staten giver til folkekirken hvert år ud over kirkeskatten.
    Dine, vores, alle danskeres penge i princippet. Også selvom Kasper fra Kalundborg har meldt sig ud.

    Men er det et problem? Er det et problem, at, alle uanset religiøs overbevisning støtter folkekirken? Det religiøse og politiske burde være adskilt i Danmark. Kirken har efterhånden sat sit præg på vores samfund og er en del af vores historie. Vores samfund bygger ikke længere på de kristne værdier. Vores retssystem er ikke baseret på bibelen, Lars Løkke siger ikke: "Gud være med Jer", og kun 2% af medlemmerne af folkekirken kommer i kirke om søndagen.

    Er religion fortid? Burde vi danskere ikke følge med tiden? Er der nærmere tale om en hellig ko? Folkekirken er, for mange mennesker, noget vi ikke tør eller ønsker at ændre ved. Siden 1200-tallet har kirken været en del af Danmark. Vi har siden 1849 haft folkekirken tæt forbundet med staten, som det smukt er nedskrevet i paragraf 4 i Grundloven. Den er blevet helliggjort, og det problematiske er, at en grundlovsændring kan få folk til at falde ned ad stolene.
    Helt tomatrøde i hovedet, dirrende tindinger, og man kan næsten forestille sig dem sige: "Man kan ikke ændre ved Grundloven. Det er Danmarks historie og kultur, som er vigtig at fastholde". Er folkekirken blevet noget, vi ikke vil ændre ved på grund af dens plads i samfundet? Er folkekirken blevet til en hellig ko? Kan noget, der er skrevet for over 150 år siden ikke fornys til det samfund, vi er i nu, så det passer med vores tid? Hvis du tager en smuttur til kirken, vil man primært se folk, som er grå i toppen til gudstjenesten.

    Sådan er det, om man vil erkende det eller ej. Da vi blev konfirmeret for knap et år siden, var dét at gå til gudstjeneste blot en pligt og en "det skal du gøre-ting", selvom det med hånden på hjertet var virkelig kedeligt. Da prædikerne var halvvejs henne, var vi allerede tabt bag hestevognen. Vores generation var vist ikke lige målgruppen. Hvorfor kan kirken ikke forny sig og tilpasse sig vores moderne samfund? Dét samfund, som vi alle er en del af, også Kasper fra Kalundborg og Mohammed fra Brønshøj, selvom de har forskellige religiøse overbevisninger.

    Får de frataget deres religionsfrihed? På det punkt synes vi, at den evigt helliggjorte Grundlov modsiger sig selv. Vi har alle retten til at tro eller ikke tro, som vi vil. Men vi har svært ved at se, hvordan du har retten til selv at vælge religion samtidig med at dine penge, du betaler til staten, går til folkekirken og kristelig forkyndelse. Dette kan for nogle mennesker lyde som svaret på problematikken, for andre er det som fis i en hornlygte. Men. For der er nemlig et "men". Hvorfor melder folk sig ikke bare ud i stor stil?

    Da Grundloven blev skrevet, fastholdte man det tætte forhold til kirken. Man kunne individuelt selv vælge, om man ville være medlem af folkekirken eller ej. Men der var ikke nogen, som turde melde sig ud. Alle samfundets normer bandt jo på det kristne, så af frygt for at blive udstødt, var man naturligvis medlem. Samfundet var simpelthen ikke klar på det tidspunkt. I dag kan man tydeligt mærke, at man som menneske, er mere individuel og har mere frihed. Og ansvaret følger med.

    Det er blevet den enkeltes ansvar at tage stilling til alt omkring os. Samfundet har altid fortalt os "hvad der er rigtigt og forkert". Vi har løsrevet os fra de fælles, faste normer. Du kan selv vælge, om dit ufødte barn med Down Syndrom skal leve, uden ordet "racehygiejne" kommer på bordet, det har aldrig været mere almindeligt at være homoseksuel, og ateister strømmer frem med deres budskaber. Selvom folk betaler tusinde kroner hvert år, og "kun" bruger kirken én gang, melder de sig stadig ikke ud. Vi er blevet mere individuelle mennesker, som har muligheden for at sige "nej tak" til kirken, og sætte et "klistermærke" på postkassen. Men vi gør det ikke. Hvorfor? Det er svært at sige, hvorfor noget, som alligevel fylder så lidt efterhånden, kan betyde så meget for det enkelte menneske. Der er nok en dybere grund til folk ikke "bare" melder sig ud, selvom vi lever i år 2017 og friheden aldrig har været større. Kirken har et naturligt, fast greb om befolkningen, som er gjort til symbol for det danske samfunds grundlæggende kerneværdier. Det gør den om muligt til en hellig ko. Og den er ikke klar til slagtning – Endnu!
  • Like vores Facebook side

  • Følg os her