Danmark fra et areligiøst perspektiv

I Debat af Iben Valery

Traditioner holder ved. Vi gør, som vi plejer, fordi sådan gjorde vores forældre det og deres forældre før det. Men hvorfor gør vi egentlig, som vi gør? Bestyrelsesmedlem i Ateistisk selskab, Morten Fitzgerald, mener ikke, at vi er kritiske nok overfor kristendommen. Vi lever i et land, vi kalder kristent uden at stille spørgsmålstegn ved, hvad religion egentlig er for en størrelse.

Mange går i kirke juleaften, vi døber vores børn, og de fleste bliver konfirmeret. Nogen bruger kirken hver søndag. Andre bruger den aldrig. Også selvom de er medlem af den danske folkekirke. Selve dåben gør, at det senere bliver et aktivt valg for os at melde os ud af folkekirken og ikke omvendt, for babyen kan jo ikke sige fra. Men er det fair?

Problemet, mener Morten Fitzgerald, opstår, når den enkelte ikke er kritisk overfor disse handlinger. De bliver ofte udført uden de store overvejelser:

”Jeg forstår ikke, hvorfor mennesker bare gør noget for at gøre noget. Man får døbt sit barn, og man bliver konfirmeret, og det tror jeg, folkekirken lever højt på. I stedet bør folk tænke over, hvorfor gør jeg egentlig det her?”

VI SKAL TÆNKE MERE KRITISK

39-årige Morten Fitzgerald byder indenfor i det nybyggede rækkehus i Stige, en by lidt udenfor Odense. ”Skal du have mælk i kaffen?” spørger han, da vi sætter os ved spisebordet, der bliver oplyst af formiddagssolen fra vinduet. Umiddelbart er der intet opsigtsvækkende, men Morten har noget til fælles med kun ca. 870 andre danskere. Han er medlem af Ateistisk Selskab.

Han har været medlem siden 2015 og har gjort sig mange overvejelser omkring størrelsen af den kristne tro i vores lille land. Grunden til at han har valgt at blive medlem, er blandt andet, fordi han mener, at det er vigtigt, at folk tænker mere kritisk.

Vi forbinder ofte de kirkelige ritualer med tradition. Men vi skal begynde at sætte os mere ind i, hvorfor vi udøver disse ritualer, og ikke udelukkende med undskyldninger som ”tradition” og ”hyggeligt.”?

”Jeg tror mange af dem, der er medlem af folkekirken, ikke ved noget om ritualerne. Man kommer ikke ind til substansen af det, og så gør man det, man altid har gjort. Det kunne være rart at ruske lidt op i folk”

Følelsen af at ville være som de andre er især fremtræden i teenageårene. Dét at blive konfirmeret er mere normalt, end at takke nej til dette ritual. Selvom Morten nu har taget afstand fra disse kirkelige ritualer, kan han kun nikke genkendende:

”Jeg er da også selv konfirmeret. Man gør det, fordi det er fedt at få gaver, og fordi alle andre gør det.”

Det er netop i disse situationer, vi skal stoppe op og tænke. Hvorfor gør jeg det her?

For at kunne stå inde for at være kristen, eller være imod det, skal man også vide, hvad det handler om. Man skal sætte sig ind i, hvad det er, man går og tror på. Eller ikke tror på.

”Jeg læser biblen som en hvilken som helst anden bog, med de kritiske øjne jeg nu har til rådighed, og så kan jeg bestemme mig ud fra det.”

Dette opfordrer Morten alle til at gøre for at blive mere bevidste. Mange af os har kun lige skrabet overfladen, når det kommer til at vide, hvad der står i biblen. Den handler nemlig ikke kun om næstekærlighed, som mange forbinder kristendommen med.

En del af den ny moderne tankegang Morten Fitzgerald har svært ved at forstå, er begrebet kulturkristen. Denne såkaldte ”cherry picking”, som han beskriver det, består i, at man udvælger de dele af kristendommen, man godt kan lide og fravælger alt det dårlige.

Ifølge Jørn Borup, Lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er den kulturkristne tendens et resultat af, at troen i dag spiller en lille del af religion:

”Det handler i højere grad om kultur og traditioner. Vi føler os som en del af et større fællesskab, når vi går i kirke juleaften.”

RELIGIONENS MØRKE SIDE

”Skal jeg sige det meget ekstremt, ville jeg mene, at biblen skulle være forbudt for børn under 15 år.”

Overvejelserne om at være medlem af den danske folkekirke begyndte for Morten Fitzgerald, da han var omkring de 18 år. Han mødte op på kirkekontoret med sin dåbsattest og tog beslutningen om at udmelde sig.

For ham var det de barske historier i biblen, der fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad kristendommen egentlig er for en størrelse.

I fredelig forstand kan vi læse biblen og tage stilling til, om vi tror på det eller ej. Men det bliver ligefrem farligt, når man tager disse historier helt bogstaveligt og fører troen ud i praksis, så det skader mennesker:

”Det er jo vanvittigt, hvor mange mennesker, der er blevet slået ihjel på grund af kristendommen. Det tror jeg ikke, folk helt forstår alvoren af. Du skal ikke rejse langt væk, hvor det at være ateist, er med livet som indsats. Så det arbejde jeg gør, er lige så meget med sympati for de mennesker, der gerne vil have samme rettigheder, som jeg har.”

Befolkningsgrupper er igennem tiden blevet forfulgt på grund af religiøs overbevisning. Det er blandt andet dem, Morten snakker om, når han siger, at han kæmper for mennesker, der skal have samme rettigheder som han:

”Jeg forstår ikke, hvorfor homoseksuelle har lyst til at blive viet, og har behov for Guds velsignelse velvidende, at gennem hel vores historie har kristendommen været motorisk modstander og haft et had til homoseksuelle. Men de har bestemt retten til at få det.”

FOLKESKOLENS ROLLE

En folkeskole offentliggjorde i midten af december, at de havde valgt den årlige Gudstjeneste fra. Denne beslutning skabte stort drama og debat, ikke mindst hos forældre til børn på den pågældende skole, men nyheden fik også Borgens politikere til tasterne på de sociale medier. I debatten blev argumenterne mod afskaffelse af julegudstjenesten styret af begreber som ”dansk tradition” og ”-kultur.”

Lektor Jørn Borup forklarer samfundets reaktion på nyheden med, at mange mener, at kirken er en stor del af dansk identitet, eftersom det har været en del af vores samfund i mange år. Det er det, der skaber oprør, når vi føler, at der bliver brudt med gamle danske traditioner, nogen mener skal samle landet og ikke splitte det.

Til beslutningen om at vælge julegudstjeneste fra nikker Morten Fitzgerald anerkendende:

”Det burde alle folkeskoler jo gøre, fordi det netop er forkyndende. Du kan jo godt besøge kirken, men så skulle man i samme sammenhænge også besøge en moske og et tempel. Det giver ingen mening kun at gå ned i en kirke. Og hvis forældrene gerne vil have, at børnene skal i kirke, så kan de gøre det en søndag.”

Apropos religion i folkeskolen, så mener det 39-årige bestyrelsesmedlem, ikke der skal være så meget fokus på religion i undervisningen. Udfasning af kristendom som fag og indførsel af litteratur og filosofi vil derimod skabe en bedre forståelse for moralske problemstillinger.

Når Morten tænker tilbage på folkeskolen dukker en undren op over, hvordan hele forløbet er skruet sammen:

”Før jeg overhovedet fik noget viden, fik jeg barbariske historier fra biblen, og så først senere hen, begyndte man at få fysik og biologi og almen viden. Det synes jeg, var en mærkelig rækkefølge at få det i. Jeg forstår slet ikke, hvordan man fra 1. og 2. klasse skal have kristendomsundervisning. Hvorfor ikke have filosofi, eller begynde her med biologi. Det er noget jeg tænker over bagefter, at jeg har fået det i den omvendte rækkefølge. Og det bekræfter jo egentlig bare min tese om, at religion vil gerne have fat i børn så tidligt som muligt.”

At lære om religion er ikke noget, der skal udelukkes. Eftersom det er en del af, hvorfor vi er, hvor vi er i dag, kan man lægge denne viden ind under historiefaget.

PLADS TIL FORSKELLIGHED

Et medlemskab af Ateistisk Selskab, er ikke lig manglende empati for troende folk. Det er den religiøse agenda der tit opstår, som skaber en konflikt. Fx i forbindelse med det eksistentielle spørgsmål:

”Mange religiøse mennesker taler om, at de søger et eksistentielt grundlag for at være her. Men jeg synes sagtens, man kan have de her spørgsmål uden at være religiøs. Jeg opfordrer altid folk til at læse, fordi her kan man finde meget god viden og svar på ting.”

I denne sammenhæng falder samtalen hen på Mortens familie. Hans søster er medlem folkekirken, men det er ikke ensbetydende med at der opstår konflikter:

”Selvom man er i familie, kan man jo godt have hver sin mening, og det skal der være plads til.”

Man kan tit blive stemplet som værende kold og kynisk, når begrebet ’ateist’ dukker op, og det er da heller ikke det, han præsenterer sig som i daglig tale. For Morten handler det om, at man ser tingene mere objektivt, og man er ikke nødvendigvis afstumpet, fordi man ikke tror på, at der findes en Gud.

Sammen med Morten Fitzgerald i det nybyggede rækkehus i Stige bor Mortens kæreste. Også hun er medlem af den danske folkekirke, og stod det til hende, skulle et fremtidigt bryllup også foregå i en kirke. For Morten ville det oplagte valg, ikke overraskende, være at blive gift på rådhuset.

Efter et par sekunders stilhed med tid til betænkning tilkendegiver han alligevel, at han nok godt ville kunne overtales til et kirkebryllup. Men det ville være at stå og sige ja, til noget han ikke tror på, og det er lige præcis dét, han ikke kan sætte sig ind i.

POLITISK TILGANG

For Morten handler det ikke om, at alle skal melde sig ud af folkekirken og ind i Ateistisk Selskab. For ham er det ikke enten eller. Det der er vigtigt, er i stedet at få adskilt stat og kirke. Han beskriver denne holdning med, at han har en mere politisk tilgang til emnet:

”Det er den politiske del, der er mit problem. Det er ikke så meget dét, at folk er medlem af en forening. Det er, at staten er filtreret ind i kristendommen. De får statstilskud, så man støtter dem, selvom man melder sig ud.”

Man skal være medlem af en forening, fordi man gerne vil støtte det. Men religion bør være en privatsag, som ikke skal finansieres af staten.

Fra den ensporede tankegang der kommer i forbindelse med en tro, trækker Morten paralleller til politiske ideologier. I begge tilfælde har man en ide om, hvordan tingene skal være og fungerer bedst. Han understreger, at denne holdning til hvordan verden hænger sammen på én måde, er skræmmende:

”Det er det, der er farligt ved religion. Det er den ensporede tankegang. Det er derfor, der er mange ting, der er gået galt, når man sværger til en bestemt ideologi. Det har det gjort mange gange i vores historie.”

I stedet for at have en fastlagt tankegang om, hvordan verden skal se ud, skal der være plads til at flytte standpunkt. Når man bliver præsenteret for nye beviser og argumenter, skal man kunne bøje sig og anerkende, at der er andre, der har ret.

”Det bedste argument må vinde, og nogle gange taber jeg også. Hvis der i en debat er én, der er mere viden og har et bedre argument end mig, så ændrer jeg min holdning. Det tror jeg er forskellen på at være religiøs og ikke-religiøs. Jeg har en holdning indtil den er modbevist.”

FREMTIDEN

”Så længe mennesker er bange for at dø, vil vi have religion.”

Religions eksistens kommer vi ikke udenom, mener Morten. Men når vi alligevel er ved det, er hans råd at stille sig selv spørgsmålet: Tror du på det? Er du medlem af folkekirken, men ikke ved hvorfor, så sæt dig ned og læs biblen.

Drømmescenariet set fra Morten Fitzgeralds øjne ville være opfyldt, når der er skabt lighed mellem mænd og kvinder, konfirmationsforberedelse udenfor skoletiden, mere fokus på litteratur og filosofi i stedet for religion i skolen og stillingstagen fra det enkelte inidivid.

Men det mest optimale for at fremtiden ville se lysere ud, er for Morten ikke til at tage fejl af:

”Det mest optimale ville være at få adskilt stat og kirke. Jeg synes vitterligt, det er et stort problem, at den er så flettet sammen med staten. Alle religiøse foreninger burde ikke have noget statsstøtte overhovedet. De burde stå på egne ben. Det er det perfekte scenarie for mig.”