De 5 daglige bønner – og livet uden

I Debat af Ercan Alici

“Du har valgt den nemme løsning, min ven. Man skal kæmpe for efterlivet, fordi denne løgnagtige verden er en prøvelse.”

Sådan lød det i en samtale, der omhandlede min frasigelse af religion. At kæmpe for efterlivet er at bestræbe sig på at sikre sig en plads i Paradiset. Stedet med haver, floder, vin og jomfruer. Selvom mit umiddelbare svar var, at det slet ikke har været nemt at forlade troen, så har han måske fat i noget. For noget af hverdagen er blevet nemmere. I hvert fald hvad angår det guddommelige krav om de fem daglige tidebønner hver dag, år efter år, livet ud.

Tidebønnen
Tidebønnerne er besværlige fordi det er en så gennemgribende praksis i ens hverdag. Hver eneste dag. Det kræver tid og planlægning gennem hele dagen, og derfor er det meget belejligt at kunne tilgå bederum, der hvor man nu færdes i løbet af dagen.

En af Islams fem grundpiller er at praktisere tidebønner fem gange dagligt. Hvis ikke man får det gjort, synder man og så skal man regne med at udstå en forfærdelig straf i ilden i Helvede i evigheder. Inden da har man måske gjort sig bekymringer i det jordiske liv over de ulykkelige udsigter til brutale lidelser i det hinsides og måske også været plaget af dårlig samvittighed over ikke at kunne leve op til Skaberens vejledning til os mennesker.

Der er ingen tvivl om, at ritualet kan være forbundet med tid til fordybelse, ro, refleksion eller en tilknytning til et fællesskab. Man kan være topmotiveret og overholde kravet om at praktisere tidebønner til punkt og prikke. Over tid bliver det til en vane og ritualet flettes ind i hverdagen. Men snigende kommer en dag, hvor motivation er knap så stærk, og hvor det gradvist begynder at være noget der skal gøres, så man kan få ro efterfølgende og undgå dårlig samvittighed. Det bliver påtaget. Til sidst glemmer man en tidebøn her og en tidebøn der. Og en skønne dag må man erkende at man ganske enkelt ikke får det gjort længere. Sådan var det i hvert fald for mig, og det kan jo næsten sammenlignes med fitness og motion. Man vil gerne blive ved med at motionere resten af livet, men ender alligevel før eller siden med at opsige abonnementet i fitnesscenteret.

Tidebønnerne er besværlige fordi det er en så gennemgribende praksis i ens hverdag. Hver eneste dag. Det kræver tid og planlægning gennem hele dagen, og derfor er det meget belejligt at kunne tilgå bederum, der hvor man nu færdes i løbet af dagen. Her er nogle af de ting man som tidebønspraktiserende er guddommeligt forpligtet til at være opmærksom på:

Inden bønnen

Inden vi når til selve bønnerne er der krav, der skal tilgodeses forinden. For det første skal man gøre sig klar til bøn ved en særlig rituel afvaskning af forskellige kropsdele. Normalt foregår en rituel afvaskning ved som minimum at vaske ansigt, hænder og arme op til albuer (højre først), symbolsk vask af 1/4 af hovedet ved berøring med en våd hånd og til sidst vaskes fødder (højre først). I praksis skylles også mund og næse.

Såfremt man har haft sex (eller haft våde drømme eller syndet ved at have onaneret) afkræves en rituel helkropsafvaskning før tidebønner. For en kvinde gælder dette krav også hvis hun har haft menstruation. Helkropsafvaskningen foregår ved at skylle mund og næse og derefter vaske hele kroppen, så der ikke er et eneste sted på kroppen, der er ladt tørt.

Hvis ikke det er muligt at vaske sig med vand i miles omkreds, kan man til nød foretage baderitualet symbolsk ved med hænderne at berøre jord eller sand og derefter berøre ansigt og gentage dette med armene. Højre arm først.

I praksis kan man nemt opleve at skulle afvaske sig rituelt fem gange i døgnet. Kommer man uheldigvis til at slippe en vind eller gå på toilettet, så skal man nemlig afvaske sig rituelt igen før næste tidebøn. Man kan opleve, såfremt man allerede har afvasket sig rituelt, at måtte bestræbe sig på at holde sig til efter tidebønnen med presserende toiletbesøg, så man er fri for at skulle foretage den rituelle afvaskning forinden. Der er i øvrigt også guddommeligt krav om at man skal sørge for at ens tøj er rent (for fx urin og blod) og at det sted hvor tidebønnen foretages er rent. Derudover skal man som mand sørge for som minimum at være tildækket fra navle til knæ. For kvinder er der væsentligt mere strikse krav til hvad angår tildækning.

Man skal sørge for at rette ansigt og torso mod Mekka under tidebønnerne. Det er 134 grader SØ fra Midtjylland og 138 grader SØ fra Kbh. I daglig praksis svarer det omtrent til den retning som parabolantennerne, der modtager signaler fra de mellemøstlige tv-stationer peger mod. Der findes også apps, hvis man foretrækker den slags.

Man skal sikre sig at foretage tidebønnerne på de rigtige tidspunkter. Det ændrer sig løbende som dagene bliver længere eller kortere og man kan google sig frem til tidsintervallerne eller downloade en app, der afspiller en kalden til bøn på arabisk, når det er tid til bøn. I skrivende stund ser det sådan ud i Midtjylland:

  • Morgenbønnen mellem daggry og solopgang kl. 04:24-05:54
  • Middagsbønnen kl. 13:29-17:25
  • Eftermiddagsbønnen kl. 17:25-20:52
  • Aftenbønnen efter solnedgang kl. 20:52-22:12
  • Natbønnen kl. 22:12 til daggry

Udover det skal man praktisere tidebønnerne med oprigtige hensigter (betingelsesløs underkastelse) og ikke af f.eks. påtagethed. Straffen er at blive kastet i ilden i efterlivet.

Bønnen

Når alt dette er på plads er man endelig klar til selve bønnen og så gælder der følgende krav:

Man skal starte hver eneste tidebøn med sætningen ”Gud er stor”. Man skal stå oprejst under tidebønnerne, recitere fra Koranen, bukke sig og underkaste sig Gud med pande og næsetip i gulvet. Dette gentages i praksis 40 gange i døgnet. Til sidst i bønnen sidder man på knæ og afslutter den ved at hilse på en usynlig engel på højre skulder og derefter på en usynlig engel på venstre skulder. Det er det hele.

Troen på Gud

Alt dette kræver, at man tror på Gud (og kun én), engle, de hellige bøger og at indholdet i dem er Guds ord. Kravet om tidebønnerne gælder også i de 30 dage om året, hvor Gud kræver, at alle der er ved godt helbred faster fra daggry til solnedgang under guddommelige trusler om at blive kastet i ilden ved ulydighed. Der skal man passe på ikke at komme til at sluge vand, når man skyller munden før bøn.

Tror man ikke længere på noget af dette, ja så er der jo heller ingen grund til at besværliggøre hverdagen med ritualet. Alt hvad der er nævnt her slipper man faktisk for. Bevares, jeg går da jævnligt i bad, skifter til rent tøj og kan også nyde en stille stund for mig selv. Men livet er meget lettere for mig nu. Både hvad angår fraværet af tidebøns-praksissen, men også i fraværet af dårlig samvittighed eller ubehag over den syndefulde slendrian. Jeg har ikke bedt en eneste bøn i over 10 år og jeg føler ikke at jeg er gået glip af noget af den grund. Det er hverken indbildning eller fornægtelse. Jeg har det faktisk godt.

  • Caroline Videmark

    Ercan – Tak for beskrivelsen. … Jeg vil gerne spørge dig, om du har oplevet religionen som et kontrolredskab? Jeg tænker, at de 5 gange daglig bøn kan være et kraftigt middel til det..?

    • Ercan Alici

      Hej Caroline
      Jeg har oplevet religion som et kontrolredskab af mine tanker og på den måde også min adfærd. Kontrolløren var i min indbildning ikke et menneske, men Gud. Der var visse tanker, som ikke var tilladte i den forståelse jeg havde af religion. Syndefulde tanker startende med “hvorfor” var ikke et godt sted at bevæge sig hen og under min tvivlsproces var det til at starte med meget fjernt for mig at undre mig kritisk. Gud kunne jo lytte med og enhver kættersk tvivl var en billet i ilden. Dét er kontrol, en slags religionens forsvarsmekanisme vil jeg mene.
      Tidebønnerne har ud over tilfredsstillelse af Guds krav sideløbende virket som en måde at deltage i fællesskaber på og søge anseelse eller anerkendelse i disse fællesskaber.
      Vh Ercan

      • Caroline Videmark

        Hold da op, det er effektivt, hvad?! Jeg ønsker dig al held og lykke i dit liv uden religion 🙂
        Jeg selv har fået en ateistisk opvækst og opdragelse, og priser mig lykkelig derfor … Vi mennesker au naturel (altså uden religion) vil alle det samme; vi vil trives i fællesskaberne, ikke kævles og føre krig…. Thor Nørretranders; Det Generøse Menneske giver en mere researchet tilgang til emnet 🙂

        Den 2. maj 2017 kl. 19.46 skrev Disqus :