folkekirken

Det er ikke pengene… 

I Nyheder af Anders Stjernholm

… det er troen – eller fraværet af samme – der får mennesker til at forlade folkekirken.

Det viser en ny undersøgelse af specialestuderende Christina Øager. Hun har talt med 115 udmeldte danskere, og det generelle indtryk er, at motivationen for at forlade kirken er fraværet af tro på kirkens påstande og dogmer.

Det er rart, at vi dermed kan begrave det argument, at Ateistisk Selskab og vores ligesindedes modstand mod folkekirken kun handler om økonomi. Det her handler langt mere om påstande om guddommelighed og påstande om etisk overlegenhed, som simpelthen ikke vækker genhør hos mange danskere, der foretrækker at anskue verden og deres egen eksistens uden et gudebillede indover.

Christina Øager skriver, at hendes adspurgte “har meldt sig ud primært på grund af en manglende tro, ud fra en forestilling om, at der er nogle særlige dogmer, man skal tro på for at høre til blandt folkekirkemedlemmerne såsom treenigheden eller jomfrufødslen.”

I Kristeligt Dagblads dækning af undersøgelsen – som du kan læse her (bemærk betalingsside) –  får den bemærkning provst Thomas Reinholdt Rasmussen til at sige “mine egne erfaringer er, at folk desværre ofte melder sig ud af trosmæssige grunde, der ikke er korrekte. De har opbygget en karikatur af, hvad folkekirken er for en størrelse.”

Først og fremmest finder jeg det altid positivt, når en religion er villig til at slippe nogle af sine dogmer. Men har disse udmeldte medlemmer vitterlig misforstået folkekirkens budskaber? Jeg talte derfor med Christina Øager om hendes undersøgelse.

Spurgte du til påstanden om Jesus’ guddommelighed, som vel stadig er et dogme for folkekirken?
“Jeg har ikke spurgt til noget specifikt. De adspurgte har frit kunne formulere deres årsager til at forlade kirken. De skrev mest “jeg tror ikke på Gud, derfor har jeg meldt mig ud af folkekirken.” De føler ikke, at er tro mod sig selv, hvis de er medlem af en kirke, hvor de ikke tror på det, der prædikes.”

En tro på Gud er forhåbentlig stadig et obligatorisk element for den danske folkekirke, tænker jeg. Mere udvandet behøver religionen vel heller ikke at blive. Så disse udmeldte mennesker har da haft en tilfredsstillende idé om, hvad deres medlemskab skulle indebære. Følgelig kan provstens nedladenhed for hovedpartens vedkommende afvises.

Desuden hæftede Christina Øager sig ved et andet aspekt af de adspurgtes svar:

“Det er også interessant, at folk forholder sig til enkelte præster. For eksempel præster, der udtaler sig i medierne, eller en præst de har haft personlig kontakt med. Det er interessant, at det spiller så stor en rolle. Folk har skrevet specifikke navne på præster, der har fået dem at melde sig ud.”