Rezhwan Ikram: Det spørger de unge om…

I Debat af Rezhwan Ikram

Hos Ateistisk Selskab, bliver vi jævnligt kontaktet af elever, som skriver projektopgaver om ateisme. Der er efter sigende ikke meget ateisme, som kan hentes fra pensumlister rundt omkring på skoler og ungdomsuddannelser. Diverse præster, rabbinere, imamer og religiøse ungdomsorganisationer kommer og fortæller om deres tro, og derfor er det kun naturligt, at de unge også ønsker at få kendskab til de, som ikke har nogen gudstro. Følgende interview er blot et af mange, som undertegnet har svaret på.

 

Tror du ikke på noget religiøst?
– Nej, jeg har ikke en gudstro. Det betyder ikke, at jeg ikke tror på andre mennesker.

Har du altid været ateist?
– Jeg har ikke altid været ateist. Jeg har dog altid tvivlet. Jeg har givet religion en chance, sat mig ind i det og forsøgt at finde en mening med det. Med tiden gav det mindre og mindre mening.

Hvordan ser du på troende?
– Mennesker må tro på hvad de vil. Det er en privat sag. Ingen har ret til at bestemme over, hvad andre må tænke. Der er bare forskel på tanke og handling. Én ting er at tro på en Gud. Noget andet er, at man eks. handler ud fra en destruktiv religiøs praksis, for at følge Guds vilje. At ville styre og ødelægge andres liv pga. sine egne overbevisninger er der, hvor jeg sætter grænsen.

Mangler du nogensinde et sted og søge tryghed og fællesskab, ligesom mange f.eks. ville gøre i kirken?
– Jeg tror ikke fællesskaber er afhængige af religion, og derfor ikke en forudsætning for det sociale liv. Derfor kan jeg sagtens finde andre steder at dyrke fællesskabet. Det kan være aktiviteter blandt venner og familie. Det kan også være fritidsinteresser, som sport, musik eller være aktiv i politik sammen med andre. Og så er der også et fællesskab i Ateistisk Selskab. Selvom vi er fælles om ikke at have en gudstro, er vi ikke ens, og kan sagtens være meget uenige om alt muligt. Det vigtigste for mig er, at der er plads til uenighed, og man kan tåle kritik – vi er trods alt voksne, som må kunne tage imod kritik. Der er også oprettet en forening ved navn Eftertro, hvor man er velkommen til at mødes med andre, som også har forladt religion.

Hvilke fordele/ulemper ser du ved et religionsfrit samfund?
– Nu er målet ikke et religionsfrit samfund, for det er utopi. I stedet er der tale om et sekulært samfund, hvor religion udelukkende er en privat sag – noget som er mellem en selv og ens Gud. Konkrete fordele ved et sekulært samfund er, at man som menneske bliver fri for institutionalisering af overtro og indoktrinering, som jeg mener begrænser fritænkning og selvstændighed. I stedet tages der, så vidt muligt, fuldt ansvar for eget og andres liv, og det bliver ikke noget, som lægges i Guds hænder. Sidstnævnte er uansvarligt. Jeg tror ikke vi bliver helt fri for religion. Det vigtigste er, at religion er en privatsag, og ikke skal flettes sammen med politik.

Rezhwan er 37 år og kommer fra Århus. Hun er født i irakiske Kurdistan. Rezhwan og hendes familie kom til Danmark i 1989, som politiske flygtninge. Hun har altid været optaget af de store spørgsmål i livet, og videbegærligheden har hun fået ind med modermælken, da hendes forældre er uddannede lærer. Rezhwan har læst Engelsk og Religionsvidenskab på Århus Universitet, og været aktiv medlem af Ateistisk Selskab siden 2016.