Jesuskirken - Stat og kirke - Ateistisk Selskab

Fakta om stat og kirke – Præstelønninger

I Nyheder af Knud Pinholt

Mange tror, at statens 750 millioner store tilskud til folkekirkens præstelønninger skyldes, at staten i sin tid konfiskerede kirkens præstegårdsjord.

I 1919 vedtog rigsdagen at etablere husmandsbrug, så flere mennesker på landet kunne blive selvstændige bønder. Jorden skulle kommer fra store godser og fra kirkens jorde. Jorden blev eksproprieret og både godserne og kirken blev kompenseret fuldt ud. Der var altså ikke tale om konfiskation.

Men sådan er det overhovedet ikke. Det en historie, der er gentaget mange gange hen over årene. Det bliver den blot ikke mere sand af.

I ’gamle dage’ betalte menigheden tiende til kirken, og en del gik til præsten. Og derudover drev præsten præstegårdens landbrug. Han var altså landmand ligesom mange andre i sognet. Nogle præster havde meget jord, men de fleste præstegårde var små. Man talte om ’fede’ og ’magre’ embeder, og det betød meget, når der skulle findes ny præst.

I 1919 vedtog rigsdagen at etablere husmandsbrug, så flere mennesker på landet kunne blive selvstændige bønder. Jorden skulle kommer fra store godser og fra kirkens jorde. Jorden blev eksproprieret og både godserne og kirken blev kompenseret fuldt ud. Der var altså ikke tale om konfiskation.

Hensigten var, at præsten dermed skulle ophøre med at være landmand og lønnes af kirken, som altså havde fået udbetalt værdien af jorden. Desværre betød inflationen, at kirkens penge ikke rakte så langt og præsternes lønninger faldt tilbage i forhold til andre akademikere.Kirkeminister Bodil Kock - Stat og kirke - Ateistisk Selskab

Det blev der forsøgt rettet op på i 40erne og 50erne, da kirkeminister Bodil Koch besluttede, at præster skulle have samme løn og vilkår som statens tjenestemænd. Det var et gevaldigt løft, som folkekirken ikke lige havde penge til. Det blev så staten, der dækkede differencen.

Fra 1958 dækkede staten 60 % af præsternes løn og al pension. Desuden løn og pension til kirkens biskopper. Fra 1984 blev tilskuddet til lønninger sat ned til 40 %.

Værd at bemærke er også, at den jord som kirken afgav i forbindelse med jordreformen kun udgjorde ca. 10.000 hektar, svarende til ca. 100 middelstore landbrug. Så selv om kirken havde beholdt sin jord, ville det ikke kunne have brødfødt folkekirkens i dag 2.300 præster. Eller som alternativ, så giver en hektar ca 5.100 kr i forpagtningsafgift – dvs. ca 51. millioner kr. for 10.000 hektar -hvilket heller ikke noget, som kan underholde alle præster.

Siden har folkekirken, med indførelse af den indkomstbaserede kirkeskat, fået langt bedre mulighed for at dække egne udgifter, og der er ikke mere grund til at finansiere lønninger ved direkte tilskud fra muslimer, budister, frikirkemedlemmer, ateister og andre, som står uden for folkekirken.

Præster - Stat og kirke - Ateistisk SelskabNogen tror i øvrigt også, at der i grundloven står, at staten understøtter folkekirken økonomisk. Men der står intet i grundloven om økonomisk støtte, og i de først 50-60 år efter grundlovens indførelse i 1849 modtog kirken kun i begrænset omfang penge fra staten.

Der er altså ingen gode grunde til, at staten fortsat skal betale for noget, som først og fremmest går til servicering af egne medlemmer.

 

Kilder – Fakta om stat og kirke – Præstelønninger
Sidsel Kjems foredrag for Humanistisk Samfund, feb. 2016
og Jens Fabricius Møllers artikel i Kirketidende 2006
  • Eskild Nielsen

    Dejligt med saglighed.

    • Ateistisk Selskab

      Tak. Vi håber, at det er noget, som man kan bruge i diskussion med anti-sekularister 🙂

  • Thomas

    sprogspasser….

    • Ateistisk Selskab

      Tak for din kommentar. Det er med til at sætte diskussionen i perspektiv.