Følelsespolitik gennemsyrer den politiske debat

I Debat af Rezhwan Ikram2 Kommentarer

Det postfaktuelle samfund har længe dyrket en fordrejning af faktuel oplysning. Med Rehzwan informationssamfundet og den store bølge af information den har bragt med sig, er viden baseret på redelig disciplin forsvundet.

Videnskabelig metode og evidens er overtaget af påstande, som dyrkes ukritisk og nemt stykkes sammen til det der på godt dansk hedder “alternativ fakta”. Disse serveres i form af nyheder og politiske udtalelser, hvis mission er at appellere til en folkestemning. Hvad der “føles” rigtigt og ikke mindst hvad man “tror” er rigtigt har druknet fornuften. Det gælder særligt når der tales om hvilke værdier vores samfund skal være bygget på. Nationalromantikken i parløb med religion og disses moral-værdier har atter sneget sig ind. Nu skal de endnu engang dominere vores hverdag, ikke mindst den demokratiske proces. I Bertel Haarders kulturkanon står demokrati ikke engang på listen over hvad der opfattes som “danske værdier”.

Ytringsfriheden, som det fries samfunds sande ven, er blandt ofrene for påstanden om at pro-vestlige værdier skulle være bygget på “kristne værdier”.
Besat af fortiden

Appellen til det nationalromantiske sentiment har længe styret den politiske debat, ikke mindst formet af populistiske figurer a la Donald Trump. Nogle hylder stolt den opsplitning disse ideer bringer med sig. Andre hører ham og ryster på hovedet over hans aggressive politik. Og i stedet står de tilbage med en bekymring for at deres børn får et ængsteligt forhold til livet og verden omkring dem.
USA står langt fra alene med Trump-syndromet. Det har desværre også ramt Europa, ikke mindst Danmark. Øverst på listen står islam som “de kristne nationers” største fjende. En offensiv der har som mission at bevare “danske værdier”. Værdier, som efter sigende skulle være bygget op omkring de “kristne værdier”. Disse dyrkes som værende det endegyldige svar. Et romantiseret mantra, der er gentaget så mange gange – ja nærmest ritualiseret – at falsk historik har taget over. Væk med snak om oplysningstiden og moderne tænkeres bidrag til vores kultur, frem i lyset med Luther og Dannebrog.

Betinget frihed

I dag vender politikere ryggen til ytringsfriheden.  En frihed der har til opgave at tjene det vestlige liberale demokrati. Ytringsfriheden, som det fries samfunds sande ven, er blandt ofrene for påstanden om at pro-vestlige værdier skulle være bygget på “kristne værdier”. Nu er både vores demokrati og identitetsfølelse bestemt af kristendommen. På den måde bliver det også lysende klart, hvor de dårlige værdier kommer fra – og dermed fremstår et klart fjendebillede, som ikke kræver granskning af fakta eller andre mentalt krævende øvelser for hverken folkevalgt eller vælger.  Og sådan blev det, at det “deltagende folkestyre” skulle ofres til fordel for “den kristne kulturarv”.

To sider af samme sag

Men hvad politikere, som sælger følelsespolitik, ikke indrømmer, er, at den måde hvorpå de stræber efter at definere vores selvforståelse, i forfærdelig grad minder om den måde islamister opererer på. Ytringsfriheden ofres til fordel for religiøs sentiment. Her betyder “islamiske værdier” på samme måde mere end menneskets frihed til tanke, tale og kritisk sans. En ting, som islam dog har tilfælles med kristendommen, er blandt andet den offensive praksis over for ateister, især når vi stiller spørgsmålstegn og udtaler os. Senest vedrørende folkekirken. Det er tilsyneladende så utænkelig en tanke, nærmest syndigt, at en gud ikke skulle eksistere, at flere kristne debattører “føler” sig nødsaget til at omtale Ateistisk Selskab som et trossamfund. Gennem tvang forsøges der endnu engang at penetrere trosbegrebet ind hvor den hverken ønskes eller hører hjemme. Retten til at afvise er ikke klar tale for dem.

Utilfredsheden med ateister er herhjemme endnu ikke kommet til udtryk i form af vold. Men med appellen til det nationalromantiske sentiment og “kristne værdier”, kan det være et spørgsmål om tid. Blandt religionskritikere og fritænkere i landet er der en stiltiende konsensus om at denne form for kritik på et tidspunkt vil koste blod. Udgydelsen af dette ligger stadig med størst sandsynlighed hos følger af islam. Men hvis bettingselskaberne var kyniske nok til at tilbyde spil på dette, ville oddsene for en kristen motiveret handling være stigende i denne tid.

Det er ikke ukendt at forbrydere reagerer i affekt, når det kommer til vold og drab. Og det er lige præcist dette som kan blive resultatet af den ukritiske dyrkelse af sentiment, ikke mindst når disse bliver politiske størrelser. Uden eftertanke, hvor ord kan omdannes til praksis, vil det få fatale konsekvenser.

Alle totalitære bevægelser, vold samt drab, som følge heraf, kommer ikke ud af den blå luft. De har altid været båret af tyranners dehumaniserende retorik bundet op på følelsespolitik. Nogle startet på en talerstol, andre startet i hjemmene.

  • Niels Gjern

    Det er en god artikel, jeg havde aldrig tænkt over, at ateister kan blive en gruppe, der får skyld for altmuligt. I USA har de jo fået skyld for, at kønssygdomme spreder sig. Jeg har dog svært ved at forestille, at vi ateister bliver udsat for vold og chikane, som verden ser ud nu. Til gengæld kan det jo være, at vi bliver beskyldt for, at være ødelæggende overfor den hellige “sammenhængskraft”.

    • Rezhwan De Trinitate

      Mange tak for din kommentar. Der har desværre været flere tilfælde af vold mod ateister fra andre troende udover muslimer. Men dermed ikke sagt at volden er 1:1. Det skulle jeg har været mere tydelig omkring, hvilket jeg vil huske fremover.