Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ateist.dk/public_html/wp-includes/media.php on line 1204

Forkyndelse Eller Fravær

I Debat af Ronnie Flensborg Iversen

Obligatorisk julegudstjeneste. Sådan foregår sidste skoledag på CSV Sydfyn, Center for Specialundervisning for Voksne, i Svendborg. Her fejrer de sidste skoledag inden juleferien med en ufravigelig gudstjeneste, hvilket efterlader eleverne med valget mellem forkyndelse eller ulovligt fravær. Ateistisk Selskab mener, at det er uacceptabelt – CSV nægter at kommentere.*

”Det gjorde mig faktisk vred – det fik mig til at føle mig magtesløs.” Sådan beskriver Kasper Winther, tidligere elev (2010-2013) på CSV Sydfyn i Svendborg, sine oplevelser med den obligatoriske julegudstjeneste. Kasper er blot én af de mange elever, der hvert år står med valget mellem forkyndelse eller fravær.

Uddannelsesinstitutioner er læringsanstalter. Religion hører rent principielt ikke hjemme på en læringsanstalt – kun hvad angår det rent historiske og kulturelle, dvs. læring om religionerne på en objektiv og uforkyndende plan. En julegudstjeneste er for så vidt en historisk og kulturel ting, men det er i sin kerne et religiøst ritual og har derfor ingen plads i en læringsanstalt som f.eks. CSV.

Hvor er respekten for differencen i livssyn blandt eleverne, og mellem institution og elever,
hvis de tvinges til at møde op til en julegudstjeneste?
Mange synes garanteret ikke, at det er noget, der er værd at brokke sig over. Men forestil dig, at det var den lokale moske, CSV satte tid af til at besøge – med dertilhørende bøn og prædiken. Den tror jeg ikke ville falde i gunstig jord hos danskerne. For kristendommen anses tit som en hygge-religion (hvilket jeg giver Grundtvig skylden for) – ja, hvor man tager ned til kirken for hyggens skyld og synger nogle fine salmer. Det egentlige religiøse og rituelle element overses tit i diskussionen om undervisning og religion, og derfor vil jeg gøre det klart: der er ingen forskel på at sende elever til en moske eller en til en kirke for at deltage i religiøse ritualer. Troen på, at årlig deltagelse i kristne ritualer skulle belære eleverne om dansk kultur, er som årligt at sende dem ned til det lokale socialdemokratiske partikontor for at styrke deres viden om demokrati – og hvor mange ville finde det harmløst?

Bortset fra det principielle er det også respektløst overfor eleverne, og det strider endda imod CSV Sydfyns egne grundregler. I CSV Sydfyns pixibog ved navn ”I øjenhøjde”, som kan findes her, har de formuleret deres etiske regler. Dette er gjort på baggrund af et etik-forløb, hvor de sammensatte otte grundregler. Disse otte grundregler danner altså grundlaget for deres praksis. Det er derfor ironisk, at den allerførste grundregel lyder således: ”Du respekterer, at mit livssyn ikke nødvendigvis er det samme som dit.”

Hvor er respekten for differencen i livssyn blandt eleverne, og mellem institution og elever, hvis de tvinges til at møde op til en julegudstjeneste? Dette synes også at gå imod deres anden grundregel, der lyder: ”Du rådgiver og vejleder mig – men det er mig selv, der træffer beslutninger.” Igen er der ingen respekt for elevernes egne beslutninger, hvad netop angår kristendommen. Den er åbenbart så vigtig, at den er hinsides deres egne grundregler.

En sådan praksis kan kun ende med at gøre mere skade end gavn. For som Kasper Winther fortæller, er det ”ekstremt provokerende og nedgørende” og ender ud i ”en følelse af ikke at blive respekteret.” Og med dette brydes den tredje grundregel: ”Du viser mig tillid og respekt”, hvorunder der står: ”vi betragter hinanden som ligeværdige mennesker med en grundlæggende forståelse af, at vi alle har de samme eksistentielle behov.” Så medmindre de anser kristendommen som et eksistentielt behov, vi alle deler, giver deres praksis ingen mening ifølge deres egne regler. Og hvis de har denne religiøse anseelse, så skal de ikke være en statslig uddannelsesinstitution.

Der er nødt til at være et skel mellem forkyndelse og undervisning. En objektiv læring om religionerne (samt religionskritik!) mangler i alle dele af vores uddannelsessystem, især i folkeskolerne. Kirkebesøg og moskebesøg, og hvad der ellers findes af besøg på religiøse steder, er et fantastisk middel til at opleve forskellige religiøse kulturer og lære deraf – så længe der bare ikke forkyndes.

 

*Opdatering 5. marts – Vi fik i dag en telefonsamtale med centerleder Søren Bay Koch fra CSV Sydfyn, som heldigvis forsikrer os om, at skolen ikke tæller fravær ved julegudstjenester. Han kunne dog ikke hjælpe os med, hvornår ændringen præcis skete.

“Jeg startede som centerleder på CSV Sydfyn i januar 2018, og jeg har ikke kendskab til, at nogen får fravær ved julegudstjenester,” fortæller Søren Bay Koch.

Ville du synes det var problematisk, hvis nogle af dine forgængere talte fravær ved juletjenesten?

“Vi lever i et frit land, hvor man må tro og tænke, hvad man vil, så det ville jeg synes var forkert, ja. Hvis eleverne i dag ikke har lyst til at gå med til Julegudstjeneste sidste dag inden jul, så laver de blot noget andet på skolen i denne tid.”