Homohad – hvad kan mon være årsagen?

Udskamning af homoseksualitet er et globalt problem, der sjov nok vokser i takt med at konservativ religion vinder frem. Hvordan kan det dog være? Og hvordan kan der fortsat være mennesker i et land som Danmark, der mener, at homoseksualitet er unaturligt eller skamfuldt? En hovedårsag er naturligvis gamle religiøse tekster og nogle mennesker forunderlige insisteren på at følge dem.

Troen på Allah og på Koranen er naturligvis en særlig udfordring, når Koranen (som jo for en god muslim er at betragte som Guds åbenbarede ord) er så klart imod homoseksualitet.

I mandags udkom første afsnit af “Helvedes homo – en muslim springer ud” på DR. Her følger man journalisten Abdel Aziz Mahmoud i den svære tid, hvor han endelig vælger at springe ud som homoseksuel offentligt. For de fleste homoseksuelle er der udfordringer, når de skal fortælle familie og venner om deres seksualitet, men som titlen på programmet også antyder, så er der for de fleste muslimer lidt ekstra at overkomme.

Troen på Allah og på Koranen er naturligvis en særlig udfordring, når Koranen (som jo for en god muslim er at betragte som Guds åbenbarede ord) er så klart imod homoseksualitet.

Og det er den så ikke engang så overvældende. Faktisk er det hovedsageligt historien om Lot og byen Sodoma, i hvilken mændene dyrker ivrig analsex med hinanden. Det kan Gud/Allah slet ikke lide – så han ødelægger byen (samt nabobyen Gomorra) og næsten alle der bor der. Den historie findes også i Biblens første Mosebog.

Derfor deler de mere konservative kristne retninger også frygten/hadet/antipatien for homoseksualitet med islam. På grund af denne ældgamle fabrikerede historie om en påstået guds påståede vrede mod homoseksuelle mænd, er homoseksualitet for begge køn de seneste par årtusinder blevet anset som en alvorlig synd. Millioner af mennesker har gennem historien levet med skam, skyld og frygt på grund af præster og imamers ivrige håndhævelse af en guddommelig sanktionering af had og fordømmelse af en offerløs forbrydelse. Ergo: Det starter med teksten.

Selv i et progressivt og tolerant samfund som Danmark ser vi altså fortsat problemer med et middelalderligt syn på homoseksualitet og udskamning af homoseksuelle. Og det er ikke svært at se, hvor en stor del af problemet oprinder. Som Martin Rosgaard også redegør for i dette blogindlæg, så finder præster i Indre Mission og frikirkemenigheder fortsat grund til at udskamme homoseksuelle – eller rettere: de udskammer deres lyster.

Det er tragikomisk, når voksne mænd, der bliver regnet som autoriteter, på den måde bøjer og drejer deres gamle tekster og deres sparsomme logiske tænkning til at konstruere nye måder at rådgive menighederne på.

For der bliver lavet store krumspring fra præsterne og imamernes side i disse år: Flere steder er det ikke længere den homoseksuelle person, der er noget galt med – nu er det selve lysten. Ergo må du gerne være homoseksuel, du må bare ikke udøve din drift. Læg låg på. Sluk.

Det er tragikomisk, når voksne mænd, der bliver regnet som autoriteter, på den måde bøjer og drejer deres gamle tekster og deres sparsomme logiske tænkning til at konstruere nye måder at rådgive menighederne på. Imam Kassem Rashid rationaler i DRs programmer er da også lige til at skraldgrine af – hvis ikke det var fordi, at mange mennesker desværre lytter til ham.

Homofobi er en mangesidet problem. Men det er ikke svært at se, hvorledes konservativ religion både præger tankegangen og legitimerer fordømmelsen. Hvis vi for alvor skal gøre op med homohad, så er vi nødt til at tale klart om religionernes rolle.

Her kan du også se en video, hvor jeg (Anders Stjernholm) kommenterer på sagen.