Kære Helle Joof - Gud er dyr - Ateistisk Selskab

Hvorfor skal vi overhovedet betale til hinanden?

I Debat af Knud Pinholt og Anders Stjernholm0 Kommentarer

Sognepræst NIELS CHRISTIAN SCHEEL LASSEN skriver den 13. marts i Kristeligt Dagblad om den store forargelse han oplever over de midler som staten yder i tilskud til folkekirkens forkyndelse. Når andre trossamfund får skattefordele, så er det et fedt, forstår man på ham. At sammenligne en fradragsberettigelse for donationer med et bloktilskud – og dermed retfærdigøre sidstnævnte – virker til at være meget søgt argumentation.

Kære Helle Joof - Gud er dyr - Ateistisk Selskab

Det er på ingen måde givet, at staten skal støtte kirken økonomisk. Og det, at en form for uberettiget støtte måtte ophøre, berettiger jo ikke til at støtten flyttes til noget andet, som aldrig tidligere er blevet støttet. Et bloktilskud er ikke noget naturgivent, som kirken bare er berettiget til.

Det nuværende tilskud fra staten gives til præsters lønninger og pensioner, og har baggrund i ønsket om, at hæve præsterne op på niveau med statens andre tjenestemænd. Det kom på banen i 1940erne og 1950erne med daværende kirkeminister Bodil Koch, og da folkekirken ikke havde pengene, måtte staten træde til. Siden er den indkomstbaserede kirkeskat indført, og støtten har mistet sin oprindelige berettigelse.

Når og hvis denne nu forældede støtte falder bort, giver det på ingen måde grundlag for, at staten nødvendigvis skal støtte andre af kirkens aktiviteter. De første 60 – 70 år efter grundlovens vedtagelse i 1849 modtog folkekirken ingen økonomisk støtte fra staten, og det var på ingen måde det, grundlovsfædrene havde i tankerne.

Ifølge ‘Vejledning om beregning af kirkegårdstakster’  skal taksterne skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med levering af kirkegårdens produkter og ydelser. Der er altså ikke grundlag for, at der kan opstå underskud på den konto. Eneste undtagelse er, hvis man ønsker at yde tilskud til folkekirkens egen medlemmer, men det er jo uvedkommende for staten og for alle ikke-medlemmer. Københavns Kommune magter f.eks. udemærket at drive bl.a. Vestre Kirkegård uden tilskud og til kostpris.

Tilsvarende må vedligeholdelse af kirker i udgangspunktet være folkekirkens eget ansvar, lige som alle andre ejere af fredede bygninger, der blot har mulighed for at fradrage 25% af vedligeholdelsesudgifterne. Den italesættelse af kirker og kristendom som ‘kulturarv’, kan ikke blot pr. automatik føre til, at folkekirken tørrer alle sine udgifter af på os andre. Hvis folkekirken skal støttes i sin vedligeholdelsesopgave, bør det være på linje med resten af den danske kulturarv – gravhøje, museer, osv. som jo ellers bliver forfordelt både økonomisk og kulturelt.

Ingen bør betale for en gudsdyrkelse, der ikke er vedkommendes egen. Det vil Ateistisk Selskab, og så vidt vi ved også Humanistisk Samfund (der ikke defineres som en ateist-forening) gerne skrive under på. Følgelig så vi derfor gerne, at fradragsberettigelsen til livssynsamfund blev helt droppet samtidig med den økonomiske støtte til folkekirken.