Skoletjeneste

skjoletjenesten
I gennem flere år har Ateistisk Selskab været indbudt af folkeskolen til at holde foredrag om ateisme i forbindelse med kristendomsundervisningen i udskolingen (7.-9. klasse).

Det har grebet om sig, så vi nu kan tilbyde folkeskolen, gymnasiet, hf og andre interessegrupper den service i de fleste større byer i Danmark.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at foreningen består af frivillige, ulønnede medlemmer og ikke altid er i stand til at deltage i dagtimerne, men vi gør vore bedste. Vi kan dog altid tilbyde telefon- og Skype-interviews efter aftale, og vi besvarer alle mails.

Vi tilbyder det gratis for at fremme forståelsen for, hvad ateisme egentligt er, og modvirke de misforståelser der er fremkommet igennem årene. Vi missionerer ikke, det lader vi andre om, men vi deltager gerne i en åben debat om religion i alle afskygninger.

Vi har fremstillet et skolehæfte med titlen ”TRO eller ikke TRO”, der er målrettet udskolingen, men også er populært blandt gymnasielærere. Nederst på denne side kan du se hæftet som pdf, og det er tilladt at downloade det og bruge det i undervisningen. Det kan også bestilles i sæt á 30 stk. + lærervejledning på info@ateist.dk mrk. ”Skoletjeneste”. Både hæfte og forsendelsesomkostninger er gratis.

Det er også muligt at bestille vores folder om konfirmation: ”Er du klar til at blive konfirmeret?”

Vi håber på, at vi med denne tjeneste kan bringe balance i debatten og undervisningen i religion.

Se hvad en skoleklasse fik ud af at sætte sig ind i den danske statsreligion i deres eksamensopgave.

Er folkekirken en hellig ko?
Er folkekirken en hellig ko? Af Louise, Emma, Signe, Rikke, Signe og Karina. 9.a Lillerød skole

Det kommer sikkert bag på mange, men det gør det ikke mindre sandt. Vi ved alle efterhånden, at man som medlem af folkekirken betaler en kirkeskat. Så langt så godt. Det, der kom bag på os, er, at alle danskere betaler en ’lille’ del til folkekirken igennem skatten, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Den lille del bliver til en stor del, nærmere betegnet omkring 780 millioner kroner, som staten giver til folkekirken hvert år ud over kirkeskatten. Dine, vores, alle danskeres penge i princippet. Også selvom Kasper fra Kalundborg har meldt sig ud. Men er det et problem? Er det et problem, at, alle uanset religiøs overbevisning støtter folkekirken? Det religiøse og politiske burde være adskilt i Danmark.

Kirken har efterhånden sat sit præg på vores samfund og er en del af vores historie. Vores samfund bygger ikke længere på de kristne værdier. Vores retssystem er ikke baseret på bibelen, Lars Løkke siger ikke: ”Gud være med Jer”, og kun 2% af medlemmerne af folkekirken kommer i kirke om søndagen. Er religion fortid? Burde vi danskere ikke følge med tiden? Er der nærmere tale om en hellig ko? Folkekirken er, for mange mennesker, noget vi ikke tør eller ønsker at ændre ved. Siden 1200-tallet har kirken været en del af Danmark. Vi har siden 1849 haft folkekirken tæt forbundet med staten, som det smukt er nedskrevet i paragraf 4 i Grundloven. Den er blevet helliggjort, og det problematiske er, at en grundlovsændring kan få folk til at falde ned ad stolene. Helt tomatrøde i hovedet, dirrende tindinger, og man kan næsten forestille sig dem sige: ”Man kan ikke ændre ved Grundloven. Det er Danmarks historie og kultur, som er vigtig at fastholde”.