Hvad mener vi?

ATEISTISK SELSKAB er først og fremmest en politisk interesseorganisation – for religion er i høj grad politisk. Vores lovgivning og institutioner er spækket med religiøse særrettigheder og identitetspolitik, så gennemgående handler vores positioner om lighed, lighed, lighed og frihed. Her kan du læse om de vigtigste mærkesager for vores forening i arbejdet for at ligestille alle livssyn og borgere i Danmark.

Ikon: Vægtskål i balance. Lodderne er stiliserede mennesker

Rent politisk ønsker Ateistisk Selskab intet andet end lighed. Vi vil ikke forhindre nogen i at tro. Eller i at udtrykke deres tro med tøj, smykker eller bøn. Men vi ønsker lighed for alle livssyn og filosofier… Læs mere om lighed og sekularisering

Ikon: Hænder i børn

Ateistisk Selskabs bekymringer handler om, når religion får effekt på vores samfund. Når de kræver særrettigheder fra staten eller særlige handlinger af sine følgere. I Danmark er 99% af alle religiøse kristne eller muslimer – eller blot ikke-troende medlemmer af kirker eller moskeer. Derfor handler vores arbejde mest om disse to religioner. Om dem begge…. Læs mere om problemet med religion

Kirkeskat - Ikon med pengesedler og mønter

I Ateistisk Selskab bliver vi ofte beskyldt for at hade religion og arbejde for at få afskaffet kirkerne. Dette er ikke sandt. Vi går ind for fuld religionsfrihed.  Vi arbejder udelukkende for, at alle livssyn bliver ligestillet politisk, inklusiv de ikke-religiøse… Læs mere om afskaffelse af kirkeskatten

En af Ateistisk Selskabs mærkesager er at få foretaget en markant ændring af faget kristendomskundskab i folkeskolen. Vi mener, at den meget ensidige indføring i kristendommen i undervisningen kan forekomme indoktrinerende – hvilket i bedste fald er uskadeligt, men i værste fald skaber nogle børn, der er mindre åbne overfor andre livssyn. Læs mere om kristendom i folkeskolen

Ikon: Vægtskål i balance. Lodderne er stiliserede mennesker

Rent politisk ønsker Ateistisk Selskab intet andet end lighed. Vi vil ikke forhindre nogen i at tro. Eller i at udtrykke deres tro med tøj, smykker eller bøn. Men vi ønsker lighed for alle livssyn og filosofier… Læs mere om anerkendte trossamfund og hvorfor de skal droppes

Ytringsfrihed er en central størrelse i ethvert velfungerende demokrati. Og ytringsfriheden virker kun, hvis den også gælder dem, du ikke er enig med. Derfor er Ateistisk Selskab principielt imod blasfemilovgivning og indskrænkelser af religionskritikken som for eksempel loven om “utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund” – også kaldet Koranloven. Læs mere om koran-loven, ytringsfriheden og vigtigheden af blasfemi

Ikon: Vægtskål båret af knyttet næve med mennesker foran. Som illustration af oprør mod uretfærdighed.

Den danske folkekirke er sådan en størrelse, som de færreste tænker over. For den har været her altid (sådan føles det), og den påstår at være harmløs. Men når man kigger efter i sømmene, så har kirken enormt mange privilegier. På den måde er den det tydeligste udtryk for den markante forskelsbehandling, der hersker på religionsområdet i Danmark… Læs mere om folkekirkens mange privilegier

Konfirmation er en religiøs handling og bør behandles som sådan. Det betyder først og fremmest, at den hører hjemme i kirken – ikke i skolen. Når konfirmationsforberedelse flettes ind i folkeskolens hverdag, udviskes grænsen mellem et sekulært uddannelsessystem og en bestemt religions trosoplæring. Læs mere om konfirmationsforberedelse, folkeskolen og udviskelsen af grænsen mellem det sekulære uddannelsessystem og religion

Bliv medlem af Ateistisk Selskab

Medlem af Ateistisk Selskab Rasmus Malver viser den ateistiske bibel frem til begejstret ældre herre. Spoler alert... Den er tom. Du bestemmer selv, hvad du vil tro og tænke. På Rasmus t-shirt står homo, single, ateist.

Et fællesskab for mennesker, der ikke tror på guder, men til gengæld brænder for tankefrihed, lighed, menneskerettigheder og kritisk tænkning.