Vi skal beskytte mennesker - ikke idéer
Ytringsfrihed er en central størrelse i ethvert velfungerende demokrati. Og ytringsfriheden virker kun, hvis den også gælder dem, du ikke er enig med. Derfor er Ateistisk Selskab principielt imod blasfemilovgivning og indskrænkelser af religionskritikken som for eksempel loven om “utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund” – også kaldet Koranloven.
Religion i lovtekster har aldrig været en god idé. Giv guderne, hvad gudernes er – og folket, hvad folkets er: loven. Fordi folk er forskellige og har forskellige værdier, er det vigtigt, at loven ikke begrænser os unødigt. Det er et liberalt anliggende, som længe har været fælleseje. I et moderne demokrati bør lovens kraft derfor udgå af folket frem for af guddomme importeret fra Mellemøsten.
I august 2022 udkom en dansk forskningsrapport, der viste, at presset på demokratiske frihedsrettigheder stiger, når religion blander sig i politik. Og det er ikke kun folkestyret, der er i fare. Det er også folket selv, når den religiøse dogmatik internaliseres hos individerne. For når denne form for juridisk helliggørelse af det religiøse skrives ind i lovtekst, kan det meget vel få effekt hos vores børn og unge.
Rettigheder til mennesker, ikke til en bog
I vores arbejde med folkeoplysning i Ateistisk Selskab holder vi oplæg i andre foreninger, til arrangementer og på uddannelsesinstitutioner. Når vi taler om Muhammed-tegningerne, er det hændt, at tilhørere bryder ud i gråd. Ikke fordi vi siger noget kontroversielt eller viser de værste tegninger, men på grund af afstanden mellem vores nonchalante tilgang til emnet og den hverdag, muslimer oplever i Danmark.
Men at helliggøre en bog frem for at beskytte mennesker er ikke vejen frem. For det mest markante undertrykkende pres, muslimer oplever, er fra Koranen. Så hvis vi ønsker at hjælpe danske muslimer, bør det ikke være bogen, der får flere rettigheder — men derimod menneskene.
Hos Ateistisk Selskab er vi typerne, der kigger os omkring frem for at kigge op. Og når vi ser på samfundets spændinger i disse år, ser vi ikke behov for mere helliggørelse af gamle tekster — men derimod et behov for mere respekt for mennesker.