I Danmark nyder såkaldte “anerkendte trossamfund” særlige fordele. Blandt andet økonomiske. Faktisk får de skattefordele for cirka 1 milliard kroner om året.
Derudover har de også vielsesbemyndigelse. Hvilket vil sige, at hvis nogen bliver gift i disse trossamfund, så gælder vielsen også juridisk. Den rettighed har Humanistisk Samfund, som også forestår vielser ikke – og begrundelsen er ene og alene, at de ikke tror på guder. Folketinget besluttede vitterligt, at det var essentielt at tro på højere magter for at have vielsesbemyndigelse – i 2017!
Vi finder denne politiske indretning decideret absurd. Den danske stat bør slet ikke anerkende nogle trossamfund frem for andre. Der sidder vitterligt konsulenter i kirkeministeriet og analyserer og afgør, om et givet trossamfund nu også tror rigtigt. Således blev det sidste år til et afslag til Kirken for det Flyvende Spaghettimonster efter over 4 års sagsbehandling – i samme periode blev Spiritismens Trossamfund anerkendt og kan nu nyde de økonomiske fordele til deres ceremonier, hvor den afdøde Walter fortæller om åndeverdenen gennem mediet Jens. Som deres næstformand Christina Frank siger i DRs dokumentarserie om trossamfundet: “Statens anerkendelse betyder, at det er sandt.” (https://www.dr.dk/drtv/serie/spiritisterne_210802) Tak til staten for det. Vi er andre, der snarere vil kalde Spiritismens Trossamfund for selvbedrag og bondefangeri.
Mange af de anerkendte trossamfund har derudover gudgivne regler om seksualitet, som driver dem til at fordømme homoseksuel adfærd. Den tilgang til seksualiteten, ved vi har ofre. LGBT-personer, der vokser op i islamiske trossamfund og frikirker, oplever angst, depression og sågar selvmordstanker på grund af de ting, som trossamfundene prædiker. Desuden har de fleste anerkendte trossamfund også regler, der diskriminerer kvinder. Bør staten så være en samarbejdspartner?
Selvfølgelig ikke. Det er decideret molbo-politik, at den danske fælleskasse årligt giver disse foreninger skattefordele, mens den med andre lovindgreb og initiativer prøver at mindske de samme diskriminationsproblemer, som disse foreninger forværrer.
Derfor peger Ateistisk Selskab på den eneste reelle løsning på problemet: Drop anerkendelsesordningen fuldstændig. Således bliver alle ligestillet – også vi, der slet er medlem af et trossamfund. Ingen særlige skattefordele til foreninger, hvis fællesskab handler om religion – og en juridisk vielse er noget, du får på rådhuset. Så kan du derudover lave lige den ceremoni, du har lyst til i lige det tempel, du ønsker.
At nogle bruger deres tid på at være religiøse, bør i statens øjne ikke være anderledes, end at andre bruger den på at spille fodbold eller hækle. Alle foreninger bør behandles ens. At en forening handler om overtro bør naturligvis ikke medføre særlige privilegier – det burde være indlysende fra et rent principielt perspektiv. Når vi nu samtidig ved, at mange af disse foreninger gør skade på nogle af sine medlemmer, burde beslutningen for politikerne være indlysende. Fællesskabets penge bør ikke gå til at gøre skade på selvsamme fællesskab.
