Den danske folkekirke er sådan en størrelse, som de færreste tænker over. For den har været her altid (sådan føles det), og den påstår at være harmløs. Men når man kigger efter i sømmene, så har kirken enormt mange privilegier. På den måde er den det tydeligste udtryk for den markante forskelsbehandling, der hersker på religionsområdet i Danmark.
Her er en oversigt over folkekirkens privilegier (advarsel: Det bliver langt):
Grundlovssikring
For det første er kirken jo sikret statens opmærksomhed i Grundlovens § 4. “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
Derudover er der § 6. “Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.”
Det er jo smart, at landets regent er sikret som reklamesøjle for kirken…
Kirkeskat
Det største privilegie, kirken nyder, er dog kirkeskatten. Det er ikke blot en gratis abonnementsservice, som SKAT yder for kirken, kirkeskatten betyder også, at rigtig mange danskere forbliver betalende medlemmer, selvom de ikke ønsker at være det. Læs mere her (LINK til siden om kirkeskat)
Tilskud fra staten
Udover den urimelige kirkeskat modtager kirken også et direkte tilskud fra staten over finansloven. Det er på cirka 750 millioner kroner om året, som blandt andet går til lønninger og pensioner. For nogle år siden udregnede kirkeministeriet, at dette tilskud sådan cirka svarede til udgifterne til at vedligeholde kirkerne, så derfor findes mange det rimeligt. Det er dog næsten dobbelt så dyrt som svenskernes udgifter til kirkevedligeholdelse, så vi stiller os tvivlende overfor regnestykket.
Men hvis du er medlem af folkekirken, fordi du gerne vil bevare de gamle kirker, skal du altså vide, at det sørger staten allerede for. Så dine penge kunne jo gå til noget andet.
Samarbejde med folkeskolen
I folkeskoleloven lyder det: “”Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk lutherske kristendom”. Allerede der kan man se folkekirkens privilegerede position i forhold til skolen.
Kirken bruger også en del penge på sin skoletjeneste, som nyder stor succes med at tilbyde alkens tjenester til de økonomisk trængte folkeskoler. I 3. klasse bliver elever gerne inviteret til minikonfirmandforløb, og i 7. eller 8. bliver det tid til konfirmationsforberedelse.
Du kan du læse mere her. (link: …)
Civilregistrering
Folkekirken står for registrering af nye borgere, navneændringer og dødsfald (på nær i Sønderjylland). Nogle vil mene, at det er en tjeneste, kirken gør for staten. Vi mener, det er et privilegie, idet den på den måde sikrer sig kontakt med borgerne.
Overvej eksempelvis, hvad en virksomhed som TDC ville sige til at stå for civilregistreringen? Tror du, at den ville sige “JA TAK” til at håndtere de data for os? Vi gætter på, at de sågar ville tilbyde staten penge for muligheden.
Civilregistrering bør være på kommunale hænder ligesom i Sønderjylland, således at alle borgere – også ateistiske, muslimske eller noget tredje – ikke skal gå til kirken for at blive betjent.
Samarbejde med DR
Danmarks Radio er forpligtet til at lave indhold om den kristne kulturarv. Og der mangler ikke programmer og indhold fra kirken, hvor gudstjenester bliver filmet og udsendt og præster bliver brugt som panelister i P1-programmer.
Folketingets åbningsgudstjeneste
Hvert efterår starter folketingetsåret med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, hvor en del af folketingets medlemmer deltager, fremsiger trosbekendelsen, synger salmer og lytter til en prædiken med visdomsord til deres kommende arbejde med at styre vores land.
Det synes vi er et kæmpe privilegium. Andre siger, at det skam ikke betyder noget særligt. Men sprøg dig selv: Hvad ville en virksomheds direktør give for at få halvdelen af folketingets ører i 15 minutter?
VETO-ret over bygninger
Mens almindelige borgere må nøjes med en normal høringsret, kan folkekirken nedlægge veto mod kommunale projekter, hvis de kan forstyrre udsigten til eller fra kirken.
Det handler særlig om høje bygninger, og det har i nyere tid kostet flere vindmølleprojekter. I nogle tilfælde, hvor der har været flere kilometer mellem vindmøllen og kirken! (LINK: https://www.information.dk/indland/2022/01/kirker-bruger-vetoret-bekaempe-vindmoeller)
Undtagelse fra “Reklamer Nej tak”-ordningen
Kirkens rundsendelser er undtaget “Reklamer Nej tak”-ordningen. Så du kan simpelthen ikke frabede dig kirkeblade.
Kirkeklokker må larme mere end andre
Og endelig må folkekirkens klokker faktisk larme mere end alle andre i det offentlige rum. Det tilladte støjniveau på en arbejdsplads er for eksempel 85 dB. Hvis man arbejder i støjende omgivelser med lydstyrker over 85 dB, foreskriver lovgivningen, at man anvender høreværn. Kirkeklokker har en lydstyrke på 75-104 dB!
En udendørskoncert skal søge tilladelse – kirken må vække dig med bimlebamle søndag morgen bare fordi.
