Tankeeksperiment
Prøv et tankeeksperiment: Lad os sige, at du går i træningscenter, hvor 10-20% af de ansatte er homofober. Ja, det er et lidt weird center. Men sådan opfører de sig altså – på deres arbejde. 10-20% af medarbejderne mener ikke, at homoseksuelle kunder kan træne på helt samme måde som heteroer. Og du får måske heller ikke trænet særlig meget, men så passer analogien faktisk bedre. For cirka 300 kroner om måneden er du medlem. Og de penge går altså blandt andet til at aflønne nogle medarbejdere, som behandler homoseksuelle og heteroseksuelle gæster i centret forskelligt.
Er det i orden for dig? Og godtager du centerledelsens forklaring om, at de blot er rummelige overfor disse ansatte? Eller finder du et andet sted at træne (eller sparer pengene)? Og hvorfor skulle det være anderledes for din kirke? Som ikke blot er et træningscenter, men et etisk forbillede for dit samfund og underviser børn og unge?
Staten betaler til religiøs diskrimination
Religiøst begrundet homofobi og diskrimination af LGBT+-personer er et problem, der desværre stadig findes i Danmark. I Ateistisk Selskab arbejder vi aktivt imod denne religiøst funderede udskillelse. Vi lobbyer politikerne på Christiansborg. Og vi deltager bl.a. i Prides for at vise, at der findes livssyn, hvor alle mennesker – uanset køn, seksualitet eller baggrund – er velkomne og ligeværdige.
Folk skal naturligvis have lov til at tro og være medlem af de trossamfund, de ønsker – men staten bør ikke finansiere det. Når staten støtter religioner økonomisk, støtter den også indirekte den diskrimination, som stadig finder sted. For eksempel er der stadig omkring 200–400 af folkekirkens præster, der nægter at vie samkønnede par (det er de 10-20%, vi talte om ovenover) – og de er delvist aflønnet af statskassen.
Alle skal have frihed til at tænke, tro, føle og elske, som de vil
For os i Ateistisk Selskab er sagen klar: Vores skattepenge bør ikke gå til diskrimination af vores medborgere. Vi arbejder derfor for, at staten ikke længere skal favorisere Folkekirken eller give statsligt tilknyttede præster juridisk ret til at afvise samkønnede vielser. Ligestilling skal gælde for alle – og alle skal have friheden til at tænke, tro, føle og elske, som de vil. Derfor ønsker vi ikke, at staten samarbejder og understøtter religiøse foreninger, der modarbejder den lighed og frihed. Det gælder både folkekirken og de mange frikirker og moskeer, der nyder skattefordele og juridiske fordele.
For det første på grund af vores sekulære standpunkt: Staten bør slet ikke favorisere nogle livssyn på bekostning af andre. Kun ved sekularisering – hvor staten ikke blander sig – bliver alle reelt ligestillede.
Tydelig sammenhæng mellem religion og homofobi
For det andet fordi, at statens understøttelse af diskriminerende trossamfund bidrager til udbredelsen af homofobi. Den politiske forskelsbehandling har en uheldig kulturel effekt. En rapport fra Sexus i 2025 viste, at hver femte dansker har homofobiske holdninger, og at der er en tydelig sammenhæng mellem religion og homofobi. Homofobien er sjældent udtalt i dag – vi hører ikke længere præster og imamer sige direkte: “Homoseksualitet er en synd.” I stedet taler de om “traditionelle familieværdier,” “Guds plan for mand og kvinde” eller “barnets ret til både en mor og en far.”
Det lyder mere spiseligt, men er i praksis blot en ny indpakning af det samme budskab: at homoseksuelle relationer ikke anses som ligeværdige. Retorikken er designet til at virke respektabel i offentligheden, samtidig med at den fastholder forestillingen om, at cis-kønnet heteroseksualitet er normen – og alt andet er afvigelser.
Denne form for skjult homofobi er måske endnu mere problematisk end den åbne, fordi den bliver sværere at gennemskue og udfordre. Når religiøse ledere bruger ord som “tradition” og “familieværdier”, skaber de en kulturel legitimitet omkring diskriminationen, som gør det lettere at reproducere den – også blandt politikere og i skolesammenhænge.
Vi støtter som nævnt religionsfriheden fuldt ud. Hvis din gud mener, at homoseksuel adfærd er en synd – eller af kvinder skal behandles anderledes end mænd – så tro på det. Men vores penge skal ikke understøtte det. Derfor bør der ikke være homofobiske præster eller imamer på statens lønningsliste.