I Ateistisk Selskab har vi ikke en stærk holdning til antallet af fridage. Men vi har en holdning til ligestilling i livssyn – og det bliver relevant, når fridage begrundes religiøst. For det er her, hvor de kristne repræsentanter i det politiske landskab bliver en kende for store i slaget, når de taler om et kristent land og maser på for mere af deres identitetspolitik. 

Store bededag er en fin dag, hvis man er luthersk kristen og har noget at bede om. Men en stor og voksende del af os er hverken det ene eller det andet. I en kalender spækket med de kristne gæt på verdens indretning, kunne det være klædeligt med en dag, alle kan fejre med hel sjæl – eller med helt fravær af sjæl, alt efter temperament.

Når politikerne taler om åndelig oprustning, er det værd at huske, at åndelighed ikke er et varemærke ejet af én trosretning. Den kan være religiøs, spirituel – eller fuldstændig ugudelig. 

Derfor foreslår vi at vælge en fridag, som alle borgere kan tage aktiv del i, uden at skulle oversætte symbolikken eller føle sig som gæster til en andens højtid. Som forankres i noget, ingen har patent på: solen, årstiderne eller et jævndøgn. Planetens langsomme, ubønhørlige rotation, der ikke bekymrer sig det mindste om vores teologiske uenigheder.

Midsommersolhverv er ikke en helgen, ikke en profet og ikke et dogme. Det er bare Jordens position i relation til solen og effekten på økosystemet omkring os. Den kan både troende og tvivlere fejre med god samvittighed. Ligesom befrielsen, grundlovsdag eller andet. 

Så kære politikere: Tak for løftet om fridagen. Men brug nu muligheden til at tænke i en fridag, der rummer hele det Danmark, I er valgt til at repræsentere – ikke kun den del, der beder til samme gud som statskirken.

Det ville være fællesskabende åndelig oprustning.