Screen shot af læserbrev bragt i Information med titlen: Vi vil gerne have en fridag, men behøver vi bede til en Gud? Fed tekst henover: BRAGT I INFORMATION

Vi vil gerne have en fridag, men behøver vi bede til Gud?

Debatten om store bededag er igen landet midt i Folketinget – omtrent samme sted som den faldt sidste gang: mellem løfter, valgkamp og politisk drilleri. Denne gang med Morten Messerschmidt (DF) i rollen som den gode kollega, der venligt hjælper de andre partier med at huske, hvad de lovede vælgerne.

I Ateistisk Selskab har vi ikke en stærk holdning til antallet af fridage. Men vi har en holdning til ligestilling i livssyn – og det bliver relevant, når fridage begrundes religiøst. For det er her, hvor de kristne repræsentanter i det politiske landskab bliver en kende for store i slaget, når de taler om et kristent land og maser på for mere af deres identitetspolitik. 


Store bededag er en fin dag, hvis man er luthersk kristen og har noget at bede om. Men en stor og voksende del af os er hverken det ene eller det andet. I en kalender spækket med de kristne gæt på verdens indretning, kunne det være klædeligt med en dag, alle kan fejre med hel sjæl – eller med helt fravær af sjæl, alt efter temperament.


Når politikerne taler om åndelig oprustning, er det værd at huske, at åndelighed ikke er et varemærke ejet af én trosretning. Den kan være religiøs, spirituel – eller fuldstændig ugudelig. 


Derfor foreslår vi at vælge en fridag, som alle borgere kan tage aktiv del i, uden at skulle oversætte symbolikken eller føle sig som gæster til en andens højtid. Som forankres i noget, ingen har patent på: solen, årstiderne eller et jævndøgn. Planetens langsomme, ubønhørlige rotation, der ikke bekymrer sig det mindste om vores teologiske uenigheder.


Midsommersolhverv er ikke en helgen, ikke en profet og ikke et dogme. Det er bare Jordens position i relation til solen og effekten på økosystemet omkring os. Den kan både troende og tvivlere fejre med god samvittighed. Ligesom befrielsen, grundlovsdag eller andet. 


Så kære politikere: Tak for løftet om fridagen. Men brug nu muligheden til at tænke i en fridag, der rummer hele det Danmark, I er valgt til at repræsentere – ikke kun den del, der beder til samme gud som statskirken.


Det ville være fællesskabende åndelig oprustning. 

STØT ATEISTISK SELSKAB

Hjælp os med at få større frihed FRA religion

DONATIONER

Testamente

Vi søger kontinuerligt støtte til at drive foreningen videre. I denne forbindelse er det muligt for alle bidragsydere at donere arv gennem oprettelse af testamenter.

Virksomheden Dokument 24 tilbyder alle vores bidragsydere at oprette gratis testamenter, når der doneres til ATEISTISK SELSKAB. Oprettelsen af testamenter foregår online, og Dokument 24 hjælper gerne med at besvare spørgsmål på telefonen eller pr. mail. Det koster ikke noget at være i dialog med virksomheden.

Debatten om store bededag er igen landet midt i Folketinget – omtrent samme sted som den faldt sidste gang: mellem løfter, valgkamp og politisk drilleri. Denne gang med Morten Messerschmidt (DF) i rollen som den gode kollega, der venligt hjælper de andre partier med at huske, hvad de lovede vælgerne.

I Ateistisk Selskab har vi ikke en stærk holdning til antallet af fridage. Men vi har en holdning til ligestilling i livssyn – og det bliver relevant, når fridage begrundes religiøst. For det er her, hvor de kristne repræsentanter i det politiske landskab bliver en kende for store i slaget, når de taler om et kristent land og maser på for mere af deres identitetspolitik. 


Store bededag er en fin dag, hvis man er luthersk kristen og har noget at bede om. Men en stor og voksende del af os er hverken det ene eller det andet. I en kalender spækket med de kristne gæt på verdens indretning, kunne det være klædeligt med en dag, alle kan fejre med hel sjæl – eller med helt fravær af sjæl, alt efter temperament.


Når politikerne taler om åndelig oprustning, er det værd at huske, at åndelighed ikke er et varemærke ejet af én trosretning. Den kan være religiøs, spirituel – eller fuldstændig ugudelig. 


Derfor foreslår vi at vælge en fridag, som alle borgere kan tage aktiv del i, uden at skulle oversætte symbolikken eller føle sig som gæster til en andens højtid. Som forankres i noget, ingen har patent på: solen, årstiderne eller et jævndøgn. Planetens langsomme, ubønhørlige rotation, der ikke bekymrer sig det mindste om vores teologiske uenigheder.


Midsommersolhverv er ikke en helgen, ikke en profet og ikke et dogme. Det er bare Jordens position i relation til solen og effekten på økosystemet omkring os. Den kan både troende og tvivlere fejre med god samvittighed. Ligesom befrielsen, grundlovsdag eller andet. 


Så kære politikere: Tak for løftet om fridagen. Men brug nu muligheden til at tænke i en fridag, der rummer hele det Danmark, I er valgt til at repræsentere – ikke kun den del, der beder til samme gud som statskirken.


Det ville være fællesskabende åndelig oprustning. 

Scroll to Top