Konfirmation er en religiøs handling og bør behandles som sådan. Det betyder først og fremmest, at den hører hjemme i kirken – ikke i skolen. Når konfirmationsforberedelse flettes ind i folkeskolens hverdag, udviskes grænsen mellem et sekulært uddannelsessystem og en bestemt religions trosoplæring.
Folkekirken har, historisk og kulturelt, en stærk position i Danmark. Men kulturel betydning kan ikke i sig selv legitimere særbehandling i et samfund, der bygger på ligestilling og religionsfrihed. Så først og fremmest ønsker vi i Ateistisk Selskab, at hverken kirken, moskeen, synagogen eller Humanistisk Samfund skal have særret til de unges opmærksomhed og tid gennem det offentlige skolesystem.
Folkeskolen skal være et fælles, sekulært rum. Et sted hvor alle børn – uanset tro, livssyn eller mangel på samme – kan mødes på lige vilkår. Når skolen samarbejder om konfirmationsforberedelse, sender det et klart signal om, at én bestemt religiøs tradition nyder forrang – er standarden, normalen. Det er ikke neutralitet. Det er identitetspolitisk forkælelse.
Ligesom at elevernes uddannelse i filosofi, idehistorie, etik og moral ikke bør være fokuseret omkring en bestemt religion i faget Kristendomskundskab bør overgangsritualet fra barn til de voksnes række ikke præsenteres for de unge som om, at der er én dominerede rigtig vej at tage. Hvis vi ønsker at indføre de unge i voksenlivets kompleksitet med valg, fravalg og store beslutninger, kunne det klæde os at give dem en bredere indføring i de tankegange, som voksne navigerer ud fra – og flere muligheder for at markere deres nye liv som teenagere og vordende voksne.
I et samfund med reel ligestilling bør religioner, ideologier, værdier og filosofier vejes på samme vægtskål. Skolen bør introducere børn og unge til dette mangfoldige landskab på et oplysende, kritisk og sammenlignende grundlag – uden forkyndelse og uden særhensyn.
Kirker, moskeer, partier, livssynsorganisationer og sportsklubber skal naturligvis have frihed til at byde sig til. Men det må ske i fritiden og på frivilligt grundlag. Ikke gennem en offentlig institution, som alle børn er forpligtet til at deltage i.
Et sekulært skolesystem er ikke et angreb på religion. Det er en forudsætning for frihed, lighed og gensidig respekt i et pluralistisk samfund.
