Ikon: Kors i centrum for tandhjul. Kristendommen Trænger Til En Ny Reformation Og Briterne Tager Måske Første Skridt

Kristendommen trænger til en ny reformation – og briterne tager måske første skridt

Udsendt d. ???

“For 500 år siden igangsatte Martin Luther et syvmileskridt fremad for den kristne tro, mener mange. Måske kalder tiden på et nyt sådan skridt?,” spørger forperson Anders Stjernholm, Ateistisk Selskab, efter at ærkebispoppen af York, Stephen Cottrell, har foreslået, at den engelsk kirke dropper “fader” i fadervor. Den kønnede henvisning til kirkens gud minder den bedende om patriarkatet, argumenterer ærkebiskoppen, som deler ledelsen af kirken med ærkebiskoppen af Canterbury.

På baggrund af diskussionen har kirken nedsat en kommission, der skal undersøge brugen af kønnet sprog.

Det er i Ateistisk Selskabs øjne et positivt skridt for en kirke at tage. For kristendommen har en åbenlyst kvindefjendsk historie, og også i nutiden har den danske folkekirke set mange sager, der bærer præg af teksternes misogyni. Som lektor Else Marie Wiberg Pedersen har udtalt til DR har f.eks. undtagelsen fra ligebehandlingsprincippet konsekvenser for kulturen i folkekirken som arbejdsplads. 

Så undtagelsesvis må ateisterne give en præst ret. 

“Biskoppen har fat i noget,” udtaler Anders Stjernholm, “for sproget har magt, så naturligvis har det konsekvenser for ligestillingen, når Gud bliver italesat som en mand. Og ligesom alt andet ved religion er det jo et trosspørgsmål, der ikke kan besvares. Altså med mindre Gud viser sig for os selvfølgelig, som ville løse så godt som alt. Men indtil det sker, bør alle gæt være legale i et trossamfund, som nyder statens understøttelse.” 

“Derfor beder vi i Ateistisk Selskab til, at den engelske ærkebiskops progressive tanker må smitte af på folkekirken og de danske protestantiske kirker. En ny reformation, der kan skabe en kristendom, som inkluderer kvinder – og LGBT-personer – på lige fod med Guds hidtidige yndlingsmennesker: Den hvide mand.”

For yderligere kommentarer kontakt Anders Stjernholm, 2972 3470 eller stjernholm@ateist.dk

Det passer godt med Ateistisk Selskabs forslag til den danske statskirke: “Kirken har en lang historie for misogyni, og biblen beskriver direkte kvinder og børn som mænds ejendom” siger forperson Anders Stjernholm. “Brylluper ser måske romantiske ud i dag, men grundlæggende er det tinglysning af at én mand, faderen, sælger sin datter til sin nye ejer, ægtefællen. Derfor spørger køberen sælgeren om lov til at gifte sig med datteren, og derfor leder sælgeren kvinden til alteret”.

Samfundet har bygget hundrdevis af kirker som nu står tomme. Ateistisk Selskab vil ikke rive de smukke bygninger ned. Vi vil fylde dem! Vi arbejder for at Danmark opdaterer sin lovgivning, så vi kommer op på niveau med de lande vi normalt sammenligner os med. Vi vil tillade humanistiske ceremonier med samme retskraft som de kirkelige.

Uanset om man tror på en gud, og uanset hvillken, er det sognepræsten som er navne- og begravelsesmyndighed. En opgave som let kan slås sammen med kommunernes administration af folkeregisteret. Giv kejseren hvad kejserens er: Lad staten stå for den statslige administration, og kirken stå for sine ceremonier.

Humanistisk Samfund tilbyder navngivning, konfirmation og bryllupper med mennesket i centrum. Ceremonier som behandler alle lige, og som ikke er bundet op på en lang historik for misbrug, misogeny, krige og konflikter.

Det virker fjollet at ikke-medlemmer betaler 800 mio. kr. om året til at vedligeholde bygninger, som vi ikke selv må bruge. Lad os åbne fortidens forsamlingshuse, og fylde dem med mennesker fra det 21. århundrede!




STØT ATEISTISK SELSKAB

Hjælp os med at få større frihed FRA religion

DONATIONER

Testamente

Vi søger kontinuerligt støtte til at drive foreningen videre. I denne forbindelse er det muligt for alle bidragsydere at donere arv gennem oprettelse af testamenter.

Virksomheden Dokument 24 tilbyder alle vores bidragsydere at oprette gratis testamenter, når der doneres til ATEISTISK SELSKAB. Oprettelsen af testamenter foregår online, og Dokument 24 hjælper gerne med at besvare spørgsmål på telefonen eller pr. mail. Det koster ikke noget at være i dialog med virksomheden.