.
En af Ateistisk Selskabs mærkesager er at få foretaget en markant ændring af faget kristendomskundskab i folkeskolen. Vi mener, at den meget ensidige indføring i kristendommen i undervisningen kan forekomme indoktrinerende – hvilket i bedste fald er uskadeligt, men i værste fald skaber nogle børn, der er mindre åbne overfor andre livssyn.
Mange danskere ved faktisk ikke, at der indtil 7. klasse ikke er krav om at undervise i andre religioner end kristendom, med fokus på bibelhistorier og kristendommens betydning for Danmark. Der synes at være en udbredt accept af, at det er helt OK at bruge 300 skoletimer -mere end der er afsat til f.eks biologi – på denne disciplin, da den er ”vigtig for børnenes dannelse”.
Kristne værdier?
Regeringen og mange andre meningsdannere har haft stort held med at gentage mantraet om, at vores samfund er baseret på kristne værdier, hvilket er med til at retfærdiggøre kristendomsundervisningen. At holde fast i, at dannelse har noget at gøre med, at man kan citere fra Biblen, er en stor misforståelse. Dannelse er, at man forstår verden omkring sig, også i et historisk perspektiv, hvor kristendommen indgår på lige linje med mange andre aspekter.
Faktisk er mange af de værdier, vores samfund idag er baseret på, en konsekvens af vores afstandtagen til kristendommen (trosfrihed, ligestilling mellem køn og seksualiteter, kritisk tænkning baseret på fornuft). De seneste års fokus på kristendommen som grundstenen i vores samfund, er sandsynligvis opstået udfra en frygt for fundamentalistiske muslimer. Men at møde denne frygt for fremmede religioner med ”vores religion er bedre end jeres” og prøve at tvinge dem til omvendelse er et skråplan, hvor vi i høj grad går på kompromis med egne værdier.
En generation af oplyste børn
Vi har som samfund en mageløs chance for at ændre den næste generation i en positiv retning ved at erstatte den nuværende kristendomsundervisning med undervisning i filosofi og etik. Børnene skal lære at forstå, hvorfor man kan have brug for en religion i en svær verden, men at der ikke er én sandhed – og at tro er noget man tilvælger. Vi har mulighed for, at fremtidens børn vokser op og kan diskutere livssyn på et mere reflekteret grundlag, hvor det ikke handler om, hvem der har ret, men om, at vi hver især har valgt at følge nogle ”livsregler,” som giver mening for os.
